Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UVENS FORTID.
251
Senere kom Kristian IV til Bergen i 1622, da han var der
i omtrent ti dage, og i 1641 blev han der omtrent lige længe.
Kristian IV’s besøg i Bergen var samtidige med de dømmende
herredage, hvorved rigsraaderne udøvede myndighed som den
høieste ret.
Herredagene havde til Kristian IV’s regjeringstid udøvet et
slags lovgivende virksomhed ved siden af den dømmende; nu
gik de over til udelukkende at være rigets øverste domstol under
kongens forsæde.
Herredage holdtes i Bergen 25de—31te juli 1622, 15de—
19de august 1631, 4de—23de juli 1637 og 29de juni—6te
juli 1641.
Kongen var tilstede ved møderne i Bergen 1622 og 1641.
Som handelsstad var Bergen den første i de forenede riger.
Kristian IV ytrede i 1638, at han ansaa Bergens trafik for nogle
gange at overgaa Kjøbenhavns.
Bergens handel og skibsfart og hanseaterne i Kristian IV’s
tid er omtalt i senere afsnit.
1606 den 24de august brændte nogle boder og nøst mellem
Nordnes og Ravnkroen, men ilden fik denne gang ikke nogen
større udbredelse. Ravnkroen var, som før berørt, en aaben
plads paa Nordnes, hvis navn i det 17de aarh. skrives baade
Ravnekro og Ravnekrog. Den kaldes nu Bækketomten. Straks
udenfor laa det saakaldte «Borneskjær».
6te april 1623 var der en stor ildebrand, større end de i
1561, 1582 og 1589.
Denne brand i 1623 varede fra om morgenen til klokken
mellem 2 og 3 følgende morgen. En stor del af byen brændte;
der stod igjen nogle faa huse udenfor Nykirken, nogle huse i
Munkeliv, mellem Klostret og Pratebomen og Spitalet i Marken.
Strækningen fra Marteinskirken til Dræggen og hele Bryggen
med Vor Frue kirke blev reddet.
Følgende kirker og huse brændte: Domkirken, Korskirken,
Nykirken og Marteinskirken, Raadstuen og nogle hundrede huse.
Borgerne stolede paa sine kjældere, men om morgenen var
godset og kjælderne brændt. Grunden til, at ilden fik saa
betydelig udbredelse, var sterk storm. Ogsaa skolen og de
Sjøfarendes Fattighus brændte.
Høsten 1625 fastsatte Knut Gyldenstjerne og byens
borgermestre og raadmænd planen for byens fremtidige bebyggelse.
Det fastsattes, at Strandgaten lige fra Nordnes og helt ind
til Raadstuen skulde have en bredde af 12 alen, undtagen langs
Nykirken, hvor den skulde være dobbelt saa bred. Kirken var
opført faa aar i forveien som annekskirke for den del af Dom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
