Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
BERGENS BY’.
kirkens menighed, der boede paa Stranden udenfor Muren ; man
benyttede levninger af den gamle Erkebiskopsgaard.
Her blev indrettet Nykirkealmenningen, som skulde have
en bredde af 30 alen, ligesom det bestemtes, at grunden
søndenfor kirken indtil den plads, som førte ned til Petanebryggen,
skulde være ubebygget.
Muralmemingens bredde forøgedes til 54 alen nede ved
sjøen og 603A alen længere oppe, medens Muren blev
uforandret. Smørsalmenningen fik en bredde af 20 alen.
Vaagsal-menningens bredde blev fastsat til 64 alen nede ved sjøen,
medens den længere oppe ikke skulde være bredere end 24 å
30 alen. Raadstuealmenningen beholdt sin gamle bredde, men
omkring Raadstuen skulde være et ubebygget rum, 281/a ä 30
alen bredt. Øvregaten skulde være 10 alen bred; den regnedes
lige fra Domkirken til Buntelbo.
Atter brændte Strandsiden i juli 1640. Domkirken,
Korskirken, Raadstuen, Latinskolen, Fattighuset, Spitalen, St. Karens
fattighus og nogle hundrede huse brændte.
Ogsaa denne gang blev der reguleret, men dog i det hele
som anordnet i 1625. Vaagsalmenningens bredde i dens øvre
del udvidedes til 50 alen. Ved Raadstuen blev det ubebyggede
rum omkring denne udvidet til 40 alen paa alle sider, ligesom
Korskirkealmenningen ogsaa nu flk en bredde af 40 alen. Den
gamle Autaalmenning blev udvidet til en bredde af 49’/a alen.
Soldater fra Bergens landdistrikter har ofte taget del i de
forskjellige krigsbegivenheder. Det i 1628 oprettede
Bergenhu-siske regiment afgav oftere afdelinger til tjeneste paa
krigsskuepladsen. Hele regimentet deltog i 1658 i den ekspedition,
der endte med gjenerobringen af Trondhjems by og len.
Slaget paa Bergens vaag i 1665. Karl II af England
havde i 1664 erklæret den hollandske republik krig. Den danske
regjering var mest tilbøielig til at tage parti for England. Ved
at blande sig i stridighederne mellem Sverige og Danmark havde
hollænderne skaffet sig begunstigelser for sin handel, saaledes
lettelser ved toldklareringerne i Øresund og i de norske havne. •
Før freden i Kjøbenhavn i 1660 havde hollænderne af
hensyn til Øresundstolden været ivrige for, at Danmark ikke skulde
faa nogen af sine provinser paa den anden side af Øresund
tilbage, og desuden havde de havt den plan at slaa under sig
Trondhjems len.
For dette vilde Fredrik III gjerne hevne sig. En
tilnærmelse mellem den dansk-norske ståt og England fandt sted
sommeren 1665, da den hollandske flaade havde lidt et meget
føleligt nederlag ved Lowestoft, syd for Yarmouth den 3dje juni.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
