- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
276

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

276

BERGENS BY’.

betragtes med al den høiagtelse, man er den deri befindende
kunst og videnskab pligtig.»

Det var især som dekoratører i private hjem, de to kunstnere
fik høine folks smag og øge kunstinteressen.

Wagner og Blumenthals plafond- og vægmalerier fandtes i
borgernes hjem i Østbyen, Vaagsbotn og paa Stranden, og da
Blumenthal tillige var dekoratør og stilkyndig, blev udsmykningen
gjennemført paa alle arkitektoniske detaljer.

Bergen fra 1702 til den gode tid fra 1776. Hollænderne
fik i 1701 toldnedsættelser, hvorved defensionsskibene kom til at
miste sine privilegier, 9/io af byen brændte i 1702, og 1709
udbrød den store nordiske krig, hvorved Bergens skibsfart fik et
knæk, idet halvdelen af byens flaade gik tabt. Først henimod
aarhundredets midte tog handel og skibsfart sig op. Byens
handel og sjøfart i det her omhandlede tidsrum er omtalt under
et senere afsnit.

I 1751 brændte strøget mellem Torvet og Raadhuset. 23de
juli 1756 brændte hele Strandsiden fra Torvet til Nordnes. Ilden
kom op kl. 11 om aftenen, og hele den følgende dag vedblev
det at brænde. Fra Torvet og til den yderste del af det
bebyggede Nordnes skaanedes ikke synderlig flere huse end de, der
var byggede opunder Fredriksbergs mure. Der brændte næsten
1000 private huse, foruden en mængde sjøboder og pakhuse,
tilligemed Nykirken, Toldboden og St. Pauls kirke. Ialt skal der
i denne brand være ødelagt omtrent 1 500 bygninger, og i den
del af byen, som var den bedst bebyggede. Det heder i en
officiel beretning om ulykken, «at man neppe af byen kan regne
mere end en tredjepart at være i behold».

Regjeringen stillede penge til raadighed til opførelsen af
bygninger og udvidelsen af almenningerne; det blev tilladt at
tage 10 000 rdlr. aarlig i seks aar af byens konsumptionsintrader for
at anvende dem i dette øiemed. Det gik temmelig smaat med
arbeidet. St. Pauls kirke blev aldrig gjenopført. Toldboden blev
opmuret af sten især i løbet af 1760 og 1761, en anseelig bygning.
Ved Toldboden anlagdes efter 1756 en ny ålmenning,
Toldbod-almenningen, som flk en bredde af 75 alen.

Nykirken blev fuldstændig gjenopført. Taarnet, som
tidligere havde staaet i den sydlige ende, blev opbygget i den
vestre.

Strilekrigen. I aarene 1758—1762 var af den norske hær
13520 mand kommanderede til Holsten, derimellem en bataljon
af hvert af de to Bergenhusiske regimenter, paa tilsammen
1200 mand. Udrykningen til Holsten og de kostbare rustninger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free