Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
277
medførte trykkende byrder, og de dansk-norske finanser var i
slet tilstand.
I 1761 kom til Danmark den tyske bankier Karl Heinrich
Schimmelmann, som ved leverancer til de tyske hære havde
erhvervet nhyre rigdomme. Han bistod ved optagelsen af
forskjellige laan, og han var en dygtig finansmand. Gang paa gang
reddede han staten ud af dens pengenød. Da renter og afdrag
af disse laan skulde svares, anviste han udveie dels ved salg af
statseiendomme, dels ved paalæg af en almindelig ekstraskat,
hvilken paabødes 23de september 1762.
Den skulde erlægges med 8 skilling maanedlig eller 1 rdlr.
om aaret af hvert menneske over 12 aar.
Denne skat var meget trykkende, især paa Vestlandet, hvor
skatteevnen var ringe, og aarsveksten havde været mislig. I
det første aar gjorde befolkningen ingen vanskelighed ved at
betale skatten.
Men i 1763 slog kornhøsten feil, og fiskerierne mislykkedes.
For Nordhordland og Voss udgjorde beløbet af ekstraskatten
17 714 rdlr. eller mere end alle de sædvanlige skatter, som var
omtrent 14 000 rdlr.; dertil kom de andre afgifter. Stillingen var
med de sterkt opdrevne priser paa alle livets fornødenheder
fortvilet. I februar 1764 overleveredes en ansøgning om at faa
ekstraskatten forandret, ført i pennen af sorenskriver Garmann,
til stiftamtmand Cicignon forinden dennes afreise til Kjøbenhavn.
Der var imidlertid udkommet en ny forordning af 7de februar
1764, som tilstod enkelte lettelser i skatten. Da denne læstes
fra prækestolen, blev den opfattet som de tilstaaede
begunstigelser gik meget videre, end tilfældet var, og bønderne troede at
øvrigheden havde overskredet sin bemyndigelse. Da samtidig
Bergenhus efter en af grev de St. Germain udkastet ny plan
for forsvarsvæsenet blev nedlagt som fæstning og kanonerne ført
bort, troede bønderne, at ogsaa dette skede uden kongens
befaling.
Lensmænd og rodemestre begyndte at inddrive de store
restancer ved udpantning. Nogle gik strengt tilværks og fratog
de fattige folk deres bohave. Da der saa 27de august 1764
kom en ny kgl. resi., der atter tilstod lettelser i skattens ydelse,
blev forvirringen forøget, idet man opfattede denne
foranstaltning, der var beregnet paa odelsbønder og selveiere, som om den
ogsaa gjaldt leilændingerne. Man formodede, at der var en
kongelig bestemmelse, der end mere indskrænkede antallet af
dem, der skulde svare ekstraskat, men at denne blev
tilbageholdt; bønderne mente, at kun en del af de penge, som de
udredede, kom ind i den kongelige kasse. 1 Nordhordland blev for
langt militær hjælp til inddrivelse af restancerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
