Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
BEHGENS BY.
berg (fra det 9de eller lode aarhundrede), Nidarnes eller Nidaros
(ca. 997), Oslo (ca. 1048) og Bergen (1070—1075).
Bergen var i middelalderen og senere den folkerigeste by og
havde den største rørelse.
Af den ældre indredning og bygningsskik er der her levnet
meget, trods de mange ildebrande. De fire nævnte største
kjøb-stæder, de saakaldte villce forenses, havde en særlig stilling, idet
de dannede selvstændige kommuner med eget lagthing og bything.
Til bestemmelse af deres omraade var optrukket grændser, den
saakaldte «takmark».
Bebygllingen før 1300. I det trettende aarhundrede indtil
Erik Magnussøns død i 1299 var Bergen kongernes residensstad
og landets verdslige hovedstad. I hin tid før 1300 opførtes i
Bergen mange kirker og andre bygninger. Senere efterat Bergen
ikke længer var kongernes stadige opholdssted, blev der bygget
forholdsvis lidet, og mange af de ældre bygværker forfaldt i
tiden fra 1300 til reformationen.
Den del af Bergen, som først bebyggedes, var østsiden af
Vaagen, det vil sige Holmen eller Kommunen, som er det
nuværende Bergenhus fæstning, samt Bryggen.
Navnet Holmen, Holmr brugtes og bruges som bekjendt om
smaa øer, men bruges og om mindre halvøer. Holmen ved
Bergen skilte sig i middelalderen mere ud fra omgivelserne end det
gjør nu, fordi der paa sydøstsiden laa en myret forsænkning,
som kaldtes Veisan. Veisa betyder sump, pyt, stillestaaende vand.
Kommunen kaldtes stedet senere, fordi præsterne boede under ét
tag og spiste i fællesskab. Over Veisan førtes en og senere to
smaa broer, Store og Lille Sandbru, og søndenfor denne begyndte
bryggerne; høiere op gik en med bryggerne ligeløbende gate, der
svarede til den nuværende Øvregate.
Vaagen gik meget længer ind mod syd og var kun ved et
smalt eid skilt fra Aalrekstadvaagen eller Lungegaardsvandet.
At den østre side af Vaagen bebyggedes først, havde vel sin
grund deri, at havnen paa denne side er bedst beskyttet mod
storme fra nord.
Byens grændser var i middelalderen (se pag. 11) mærkelig
nok nogenlunde de samme som i 1915, før Aarstad indlemmedes
i byen.
Forholdsvis godt kjendskab til bebygningen i Bergen faar
man ved Magnus Lagabøters bylov af 1276, men ogsaa fra
tidligere tid er der mange historiske overleveringer om Bergen.
Om end selve bygningerne og kirkerne ikke særskilt beskrives,
saa nævnes de ikke sjelden i forbindelse med de begivenheder,
som sagaen skildrer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
