Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
331
Paa Holmen opførtes der i tiden efter byens anlæg en række
kirker og bygninger for geistligheden samt kongsgaard og haller.
Allerede i Olav Kyrres tid begyndte bygningen af den store
Kristkirke, som laa ved det senere saakaldte Ahlefeldts batteri og
nord for Haakonshallen. Det var en stor stenbygning i romansk
stil, der først blev fuldført noget før 1163. Bygningen af den
store kathedral vilde tage lang tid; derfor byggede kong Olav
den lille Kristkirke af træ; den laa nordligst paa Holmen.
Kongerne Harald Gille og Sigurd Mund blev begravne her.
Kirkegaarden kaldtes St. Sunnivas. Den var sognekirke for dem, som
arbeidede i Kongsgaarden, og blev nedtaget i 1530 eller 1531.
Den store Kristkirke havde 12 altere, den blev nedrevet i 1531.
Fundamenterne var længe synlige, og ved forskjellige leiligheder
er dele deraf gjenfundne.
Bispegaarden nævnes 1183; den var sandsynligvis en
stenbygning nær Kristkirken.
Øistein Magnussøn paabegyndte opførelsen af en særegen
kongsgaard paa Holmen i aarene 1107—1110; det var den store
hal, som beskrives som det prægtigste træhus, der har været gjort
i Norge. Hallen stod vistnok paa samme tomt som den
sydligste del af den nuværende kommandantbolig. Den havde 2
etager, deu øverste omgivet af en svalgang, hvorfra en trappe
førte til den samtidig opførte ældste Apostelkirke. Den undre
etage var meget høi. Medens de geistlige bygninger indtog det
meste af Holmens nordlige del, var dens sydlige bedækket med
Kongsgaardens bygninger.
Den store hal benyttedes ved festlige anledninger, saaledes
brugtes den vistnok ved Magnus Erlingssøns kroning 1164. Den
var da tjeldet med pell og herligt klæde.
1181 omtales den store hirdstue eller kongestuen, som da
havde stenovne. I anledning af kong Magnus’s flugt 1183
omtales, at svalgangen var meget høit over jorden, ogsaa dens
stenovne nævnes.
Allerede 1175 siges det, at den var meget forfalden.
Den brændte tilligemed den nærliggende Apostelkirke ved
baglernes overfald 1207.
1210 lod kong Inge bygge Kongsgaarden op igjen og satte
hallen paa samme sted, hvor kong Øisteins store hal havde
staaet.
1223 nævnes under det da afholdte rigsmøde en træhal,
formodentlig kong Inges. 1225 nævnes ved kong Haakons
bryllup to haller julehallen og sommerhallen, hvoraf den ene vel
har været kong Inges hal. Desuden nævnes da en større stue,
hvor klosterfolkene blev beværtede. Alle bygninger var dengang
af træ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
