Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
BEHGENS BY.
Endnu 1247 ved Haakons kroning var der i Kongsgaarden
kun de nævnte to haller.
I anledning af Magnus Haakonssøns bryllup 1261 omtales
atter julehallen og træhallen, den sidste, som det synes, lig
sommerhallen.
Umiddelbart op til den store hal laa kongestuen eller
hirdstuen.
I Sverres saga heder det, at en drukken birkebeiner i 1185
løb ud af hallen, mellem den og kongestuen. De maa altsaa have
været to forskjellige bygninger. Ogsaa kongestuen havde stenovne.
I 1181 nævnes ogsaa en Sunnivastue, hvor gjæsterne blev
beværtede.
Ved Buntelbo stod det store nøst, hvori Haakon
Haakons-søns kroningsfest holdtes i 1247, det var 90 alen langt og 60
alen bredt.
Efter den store brand i 1248 lod Haakon Haakonssøn
opføre en række stenbygninger og en mur omkring Kongsgaarden
paa Holmen, hvorved denne kunde siges at være befæstet. De
store arbeider er vistnok fuldendt inden 1261.
Stenhallen, Haakonshallen, blev og benyttet tilligemed de andre
haller ved Magnus Lagabøters bryllup 1261.
Haakonshallen er senere særskilt omtalt.
Inden Kongsgaardens mure opførte Haakon Haakonssøn en
ny Apostelkirke af sten istedetfor den i 1207 brændte trækirke.
Apostelkirken var kongens kapel, hofkapellet.
I nordøst paa Holmen, paa skraaningen mod Buntelbo, laa
dominikanernes eller prædikebrødrenes kloster, der uden tvil er
stiftet af Haakon Haakonssøn og biskop Arne I omkring 1230. Det
brændte 1528, og resterne blev revet ned det følgende aar.
Biskopgaarden nævnes, som berørt, allerede i 1183 i sagaerne
og bestod af flere bygninger. Et kapel over porten (capella super
portarn curiæ episcopalis Bergis) nævnes 1305, et fængsel (carcer)
1325, et hus, som benævnes «stenherberget», 1326, konsistorium
1311, en vinterhal 1370 og en sovestue (dormitorium) 1373.
Kannikernes bolig eller kommunet paa det saakaldte
Kannikebjerg har ligget langs fjorden ytterst paa strækningen ned mod
Buntelbo. Hele strøget eller Holmen benævntes i lang tid
senere Kommunet. I 1324 omtales nord for den lille Kristkirke
nogle stenhuse med de østenfor liggende træhuse, som af biskop
Audfinn blev overdraget til Erik Magnussøns enke, Isabella Bruce.
En Biskopsbrygge, som har ligget øst for Holmens nordpynt,
nævnes allerede 1240. Tiden da disse forskjellige huse blev
opført, kjendes ikke. De blev revne samtidig med Kristkirken.
Biskop Olav Thorkelsson med sit kapitel gav 30te april 1531
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
