Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
BEHGENS BY.
hvor Tyskebryggeri nu ligger. Fra først af har der vel neppe
været mere end en bro, men da der nævnes den store og den
lille Sandbru, er der vel senere bygget to.
Allerede fra meget gammel tid har der været to
færdsels-veie her paa østsiden ved bryggerne, en øvre gate og bryggerne,
og mellem dem har ligget en række af lange smale gaarde baade
til beboelse og til boder for varer.
Her byggedes tidlig brygger af bolværk saa langt ud fra
stranden, at skibene kunde flyde der endog med fuld ladning og
under laveste vandstand. Til brug ved losning og ladning blev
reist vippebomme paa bryggekanten, vistnok allerede i
middelalderen, skjønt de først nævnes 1561. Umiddelbart ved
bryggerne blev gaardene opførte. Bryggerne havde saadan bredde,
at der mellem deres yderkant og gaardene var rum for færdselen.
Ovenfor bryggerne og gaardene, der hvor Øvregate nu gaar,
gik der en gate, stræti, omtrent parallelt med bryggen. Den
gate kaldtes hit efra stræti (det øvre) i modsætning til hit neöra
eller bryggen.
Der var under den ældre bebyggelse maaske egentlig kun
et stræde, der i Sverres saga kaldes Strætet. Senere udlagdes
ogsaa bryggerne ved Vaagen som vei, og da kaldes Øvregate
Lang-stræti hit efra, for at skille den fra det nye stræte, Bryggen.
Strætet laa og ligger ligesom Strandgaten paa vestsiden af
Vaagen paa en lang, smal flade eller afsats med tildels meget
bratte skraaninger opad eller indad og nedad eller udad mod
Vaagen.
At «stræti hit efra» var meget gammelt, fremgaar deraf, at
det omtales under kampen mellem Harald Gille og Magnus blinde
i 1135, og gaardsport nævnes i 1155, da Sigurd Mund blev dræbt.
Strætet nævnes og i 1183 og 1206.
Bryggen og handelsgaardene mellem bryggen og Øvregaten,
saaledes som de har staaet og for en del endnu staar, minder i
sine hovedtræk om den ældste kjendte bebygning i byen.
Byen er vistnok anlagt efter forbillede fra de engelske eller
skotske havnestæder: Brygger langs Vaagens østre side, en
hovedgate indenfor og desuden smale tvergater, veiter.
Gaardene, hvis længderetning stod lodret paa strædets og
bryggens retning, havde porte baade mod strædet og bryggen.
Hovedstrædet afbrødes i passende afstand af tvergater eller
rettere pladse, der kaldtes almenninger; men i strækningerne
mellem almenningerne fandtes ogsaa smalere gjennemgange eller
veiter, og gåterne, hvis huse vendte med gavlerne til gaten,
med bredsiderne mod hinanden, havde ogsaa gjennemgange,
tvers igjennem hvilke man kunde gaa fra bryggen til strædet.
I byloven af 1276 opregnes navnene paa følgende almenninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
