Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
335
fra syd og nordover: Hallvardskirkju almenningr, Auta almenningr,
Niculaskirkju almenningr, Breiö-almenningr, Bua almenningr og
Mariu-kirkju almenningr. Niculaskirkju almenningr laa omtrent paa
samme sted som det senere Smedesmug. Efterat dette er blevet
udvidet, har stedet atter faaet sit gamle navn:
Nikolaikirke-almenning.
Anta almenningr er den sydlige del af den nuværende
Vetr-lidsalmenning.
Hallvardskirkju almenningr laa syd for Nikolaikirkealrcenning,
mellem Vetrlidsalmenning og Korskirkealmenningen.
Af Breiö-almenningr, sandsynligvis sammen med Bua
almenningr, er blevet den nuværende Øvregatens ålmenning med
den ubebyggelige have, som ligger mellem ålmenningen og
Øvregaten.
Stevnestuen (stefnustofa) laa ved yngre Breidealmenning eller
Nikolaikirkealmenning og svarer til det, man senere kaldte
raadhus.
Den omtales første gang 1315 og mange gange senere.
Torvet nævnes første gang i Aron Hjørleifssøns saga omkring
1238, sandsynligvis var det ældre. Det laa paa Breide-almenning,
nær Stevnestuen med sin vinkjælder. Midt paa Bryggen laa
saaledes i middelalderen byens torv med raadhus, vinkjælder og
gildestue; deres fundamenter har været blotlagt under
Kjøbmands-stuens bygninger. Her laa Torvet, til det flyttedes af Kristoffer
Valkendorf 1558, fordi tyskerne hindrede byens borgere i at
kjøbe, før de selv havde forsynet sig. Det blev da lagt straks
nedenfor Skostrædet i Vaagen eller paa den nuværende
Vaags-almenning.
Bergens bylov af 1276 nævner brygger, stræder,
almennin-ger og veiter, der forudsættes tilværende før den tid eller
før 1276.
Byloven bestemmer, at stræderne skal være 12 alen,
almen-ningerne 8 alen og veiterne 3 alen brede. En alen var dengang
omtrent 3/t af den senere hos os brugelige alen. Almenningerne
var efter dette ikke paa langt nær saa brede, som de senere
blev af hensyn til faren for ildebrande. Veiter er egentlig smale
gater eller smng med afløb for vand.
I byloven kaldes Øvregaten «hit efra Langstræti», det øvre
Langstræde. Dette hænger vistnok sammen med, at kongen
paabød, at alle brygger skulde være lige høie, saa at der paa
den maade fremkom en gade eller stræde paa bryggerne.
I byordningen for Bergen blev det bestemt, hvor de
forskjellige handlende og haandværkere skulde have sine
udsalgssteder. Skomagerne skulde ikke være længer ude i byen med
sine varer end til det ytterste af Hallvardkirkens gravplads (paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
