- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
354

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

354

BEHGENS BY.

Sagen og Foss’ Bergens beskrivelse omtaler Bergen fra
omkring 1824. Det var en by med trange, slet brolagte gater,
vekslende med enkelte brede almenninger, som for en stor del
var udlagt til haver, der var indgjærdede med høie trægjærder,
saa de ikke bidrog til byens forskjønnelse. Husene var mest
hvidmalede træhuse med rode pandetag’e, smaa, men vel
vedligeholdte, med gavlene frem til gaden. Udenfor husene var der
gjerne anbragt bænke, hvor husfaderen røgte sin aftenpibe, og der
var en vandtønde for ildebrandstilfælde. Vandledning fandtes ikke.
og brøndene var ikke af de bedste. Om aftenen oplystes gåterne
af tranlygter, der vedligeholdtes ved en særskilt lygteskat.
Lygternes antal var 556, «hvoraf 239 publique, 317 private».
Til varetransport i gåterne brugtes selv om sommeren slæder,
medens personbefordringen foregik i tohjulede kalescher, hvor
kusken løb ved siden. Kun enkelte meget fremstaaende borgere
havde firhjulede vogne. Hoteller og restaurationer manglede
næsten ganske.

Bergen var fremdeles saa godt som udelukkende en træby.
Endog efter branden paa Strandsiden i 1830 byggedes husene
op af træ.

I bygningsloven af 1ste september 1830 var det paabudt, at
gaternes navne skulde anbringes paa hjørnerne, men dette var
ikke efterkommet, og mange gater savnede endog et bestemt
navn. Herpaa blev der først rettet i 1857. Man beholdt i
regelen de gamle navne, men benyttede dog leiligheden til at
erindre en del af byens fortjente mænd, som Valkendorf, Holberg
og Christie.

Omkring 1850 var Bergen endnu vistnok landets største
kjøbstad, om end Kristiania havde nogle tusen flere indbyggere,
men byen var da ikke større end Drammen nu er med ca. 26 000.

Dens bymæssig bebyggede areal var lidet og begrændsedes
af Sandbrogaten, Tamburveien og Stølegaten, Øvre Blekevei,
Lille Øvregate, Kong Oscars gate, veien gjennem St. Jørgens
hospital, Marken, Starvhusgaten, Olav Kyrres gate,
Vaskerelvs-gaten, Theatergaten og Nøstegaten til sjøen.

Hvad der laa østenfor, søndenfor og vestenfor de nævnte
gater, samt hele Nordnespynten, var kun marker og delvis
landsteder. Byens officielle grændser mod syd strakte sig kun til
«Forskjønnelsen» paa Kalfaret og Lille Lungegaardsvand.

Den katholske kirkes grund laa udenfor byen, og
eiendommen i Gamle Nygaardsvei 5 ved den katholske kirke, mest
kjendt under navnet «Svinesund», blev opbygget som landsted
for en af byens kjøbmænd.

Paa St. Hanshaugen, lidt østligere end der hvor
Johanneskirken nu staar, var der en vindmølle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free