Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGXIXG.
355
Langs Lille Lungegaardsvand laa endnu til henimod
1880-aarene en hel del garverboder. Broen i Strømgaten ved
den nye jernbanestationstomt var der ikke og heller ikke kaien
rundt Lille Lungegaardsvand; derimod laa det gamle museum
ikke langt fra Børneparken, nær en mødding, kaldt
«Præsident-dungen>.
Vilde man gaa over Nygaardsbroen, maatte man betale
bropenge. Paa den søndre side af broen laa en vandmølle, som
dreves af tidevandet, den saakaldte Strømmølle. Paa den østre
side af Lungegaardsvandet, ved «Forskjønnelsen», var det gamle
toldvagthus med navnet «Bommen», hvor der tidligere betaltes
akcise.
Lidt vestenfor den katholske kirkes nuværende præstebolig
var indgangen til Nygaardsalléen gjennem en med bord klædt
hvælving, Nygaardsporten, i udseende noget i lighed med
Stadsporten.
Byens hovedpulsaarer var Strandgaten, Torvet og
Tyskebryggen med færdsel og virksomhed. Fra Tyskebryggens og
Bryggesporens forlængelse eller Kong Oscars gate og Kalfarveien
med nærmeste omgivelser var der 8 milde stiftelser, nemlig:
Asylet for gamle fattige, de Sjøfarendes Fattighus, Bergens
børneasyl, Danckert Krohns stiftelse, Zander Kaas’s stiftelse, St.
.Jørgens hospital, Enkefattighuset og Pleiestiftelsen for spedalske;
fire større skoler: Underofficerskolen, Tanks skole, Latin- eller
Kathedralskolen og Graaskolen; tre kirker: Korskirken,
Domkirken og Hospital skir ken; fem kirkegaarde: Korskirkegaarden,
Domkirkegaarden, Hospitalskirkegaarden, St. Jakobs kirkegaard
og Assistentkirkegaarden med Kolerakirkegaarden.
Naar man skulde bygge hus, kjøbte man træværket raat og
førte det til byen i tømmerflaader, hvorefter tømmeret opstabledes
paa almenningerne. Saa kom bønder fra Osterøen og huggede
bjelkerne til paa almenningerne og byggede hele huset færdig.
Husenes indredning i 1850—60-aarene er beskrevet af Peter
Jessen i «Bergensk hverdagsliv». Foran husene, paa fortauget
eller i selve gatedøren, stod der en bænk malet efter husets
vægfarve. Herskaberne tilbragte her fristunder og sommeraftener,
naar det ikke regnede, og her slog de en sladder af med naboer
og bekjendte.
Husene blev fra 1850-aarene indrettede saa nogenlunde
ens. Nedenunder fra gaten var en gang, som førte ind til
trappeopgang og kjøkken; ved siden af kjøkkenet til gaarden var en
«bagstue», som benyttedes til ammestue eller soveværelse, og
ved siden af gangen et kontor og et dagligværelse, som ogsaa
benyttedes til spiseværelse til dagligt brug.
Ovenpaa til gaten var i regelen en sal eller to, som stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
