- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
357

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEBYGNING.

357

tedes over paa Nygaardsmarken langs vestsiden af Lille
Lunge-gaardsvand, hvor byen kjøbte og anviste garverne nye
byggetomter. De her opførte garverboder raseredes, da Vossebanen blev
anlagt.

Det varede længe, før man troede, at byen skulde tage en
rask vekst. Endnu i 1863 tænkte man paa at anlægge
kirkegaard paa Nygaard lige udenfor den katholske kirke. Man havde
ingen reguleringsplan færdig, og da byen ikke selv eiede sit
territorium, blev man nødt til stykkevise reguleringer, efterhvert
som behovet meldte sig. Endelig satte mangel paa en god
bygningslov mærker i bebyggelsen.

Nogen bygningslov var der ikke før 13de september 1830,
da der blev oprettet en bvgningskommission samt en
regulerings-kommission.

I 1848 udkom en ny bygningslov, hvorefter byggereglerne
yderligere blev skjærpet i 1857. Den 15de marts 1886 blev der
vedtaget en ny bygningslov af bystyret.

Landets almindelige bygningslov vedtoges den 19de april
1899. Ifølge denne nye lov blev almindelig murtvang indført
og husenes høide afpasset efter gaternes bredde. Adgang til
ekspropriation ogsaa af bebygget grund blev vedtaget.

Bergen holdt sig længe uden store forandringer med en
folkemængde paa 20—30 000, hvis trafik var samlet i
Strandgaten og paa Torvet. Den meste bebyggelse bestod af nette
toetages, mest hvidmalede træbygninger med gavlerne til gaten.
Dette Bergen er forsvundet. Byen har faaet 80 000 indbyggere,
og der er kommen til nye sterkt befærdede gater; centrum er
flyttet fra «Muren» til Ole Bull-pladsen, og en anden arkitektur
raader allevegne. Den store forandring tilhører særlig
1880-aarene. Det gamle Bergen har for det meste trukket sig
tilbage til smugene og afsides grænder. Den bedst bibeholdte del
er Strandgaten mellem Nykirke- og Toldbodalmenningen samt en
del af sidstnævnte ålmenning. Her gjenstaar et stykke Bergen
fra første halvdel af 18de aarh. Gaardene fra det 18de aarh. var
en- eller to-etages med eller uden fløie. De havde vel afveiedo
forhold mellem vindu- og vægflade og høie, kraftig profilerede
taglister. Dertil kom italiensk tag med eller uden ark og rigt
udstyrede gatedøre. En række gaarde viste forskjelligartede
tagkonstruktioner med arker.

Nu har hovedstadens kasernebebyggelse i tysk
teglstens-stil holdt sit indtog i Bergen som i andre norske byer.

Bergens forretningsstrøg var længe kun Tyskebryggen og
Strandsiden. Bryggen var sædet for flskekjøbmændene; al anden
handel holdt tilhuse i Strandgaten og i gaardene mellem den og
Vaagen, saaledes kolonialforretninger, jernvarehandlere, manu-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free