Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
BEHGENS BY.
fakturister, bondehandlere og alleslags smaahandlende. Ogsaa
mange flskekjøbmænd, særlig sildehandlere, havde forretninger
ytterst i Strandgaten eller paa Nordnes. Tyskebryggen var paa
grund af strenge regler om lys og varme uskikket til beboelse
og indeholdt derfor kun pakboder og kjøbmændenes «sommer
kontorer». Kjøbmændene paa Strandsiden havde bolig og
forretning i samme hus.
I Skostrædet og Marken boede særlig haandværkere, og om
Lungegaardsvandet havde garverne sine boder.
Torvalmenningen og gåterne søndenfor blev efterhaanden
ogsaa forretningsstrøg, da de efter branden i 1855 flk rette og
forholdsvis brede gater. Strandgatens allerytterste del er i
tilbagegang som forretningsstrøg. Men der er vokset op en række
7-etages murbygninger i den midtre del af Strandsiden paa de
saakaldte «bloktomter» efter branden i 1901. Paa Nygaard og
Møhlenpris er en række butiker for befolkningen paa disse kanter.
1 tiden fra 1840—80-aarene var der ingen fremskridt i
tegningen for privathuse, men heller ingen usunde retninger.
Husene flk i regelen 2 etager, en enkel façade og rødteglet tag.
De offentlige bygninger holdtes ofte nær ind til klassiske former.
Blandt de offentlige bygninger i denne tid er Kathedralskolen,
Norges bank, Bergens museum og den nu nedrevne Børsbygning.
I tiden 1880—1902 er Bergen blevet omskabt, skriver
Koren-Wiberg, ikke paa grundlag af sin fortid, men til en fremmed by.
Det gamle, maleriske og venlige Bergen er afløst af det moderne
Bergen, som ikke blev født af det gamle. Det blev
byggespekulationens og den tyske godtkjøbsstils trøstesløse Bergen, som
voksede sig stor. Efter krigsaarene 1870—71 fulgte en forceret
dyrken af den tyske renaissance, og da byens arkitekter
uddannedes i Tyskland, førte de retningon med sig hjem.
Den omtalte nedgangstid i byggehistorien var ikke særlig
bergensk eller norsk; det var en mode, som gik over store dele
af Europa, nævner Koren-Wiberg.
Den intime forbindelse med Tyskland og tysk
undervisningsvæsen bærer skylden for, at en række af de monumentale
nyere bygninger er tysk import. Et eksempel er Posthuset, en
ganske vakker bygning; men den røde forblændsten og den hele
formbehandling hører ikke hjemme i Bergen, allermindst
lige-overfor det vakre lille Raadhus og den aristokratiske
«Hagerups-gaard», hvor ingeniørvæsenet har sine kontorer. Men ogsaa
Johanneskirken og den permanente udstillingsbygning med sine
tyske façader passer ikke i ensemblet. Navigationsskolen paa
Nordnes virker som en disharmoni.
I disse bygninger er intet forsøg gjort paa at tillempe dem
efter de stedlige forhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
