Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEUVGMNG.
359
Sandsen for det stedbundne er begyndt at vaagne, som
handelsgymnasiets nye bygning og den lille brandvagt paa
Skandsen og den nye bebyggelse paa Tyskebryggen viser. Hvis
denne gjennemføres, vil Bergen beholde en høist karakteristisk
bydel, omformet med en afvekslende, men dog harmonisk,
velafvejet arkitektur. Ved det nye teater staar de cementpudsede
flader godt til omgivelserne, men de ornamentale detaljer og
tagopbyggene virker fremmed.
Baade Byparken og anlæggene i Nordnesparken er vakre.
Bergens omegn har i lange tider havt stilfulde parker og
velstelte haver.
Bygningen af trævillaer synes at staa høit i Bergen og
omegn. Her i den rige grønne vegetation i Kalvedalen og
Kjøs-anger har de nu saa yndede skinnende hvide huse i empirestil
eller amerikansk «colonialstyle» et felt, hvor de fuldt ud kan
komme til sin ret.
Der følger liden grund med de bergenske villaeiendomme,
hvilket skyldes det ujevne og indskrænkede lænde. Paa disse
smaa tomter er der dog fra gammel tid gjort istand velstelte
haver; der er bragt istand terrasser efter terrænet med busk
vekster og blomster. Mange ældre anlæg Andes bevaret endnu.
I det tildels meget ujevne lænde i Bergen er det ofte
nok-saa vanskeligt og kostbart at oparbeide de regulerede gader.
Det hænder, at man maa sprænge langs opførte husrækker,
hvor fjeldet ligger klods ind paa husvæggen.
I Rothaugen ved Sandviken maatte der ved udvidelse af
Nye Sandviksvei og oparbeidelse af en del af Sjøgaten
udsprænges ikke mindre end 48000 m.3 fjeld, tildels lige ind paa
væggen af de store sjøboder.
Bergens stadsfysikus angiver, at der ved folketællingen i
1900 fandtes, foruden bygningerne paa Bergenhus, 4 417 beboede
huse med tilsammen 38351 beboelsesværelser; deraf var 478
kjælder- og 1 874 lofts- eller kvistværelser. Der kom i
gjennem-snit 15.9 beboere paa hvert hus og 1.8 i hvert værelse.
Efter denne folketælling i 1900 boede 22.7 pct. af
befolkningen i sjøgaarde og smug, og regnes de med, der bor ind til
en trang gaardsplads, stiger procenten omtrent til det dobbelte.
I disse boliger kommer der ikke tilstrækkeligt direkte lys.
Alle værelser i smug paa 2—3 m.s bredde er at betragte
som kjælderboliger. I disse slet belyste boliger findes
hoved-kontingenten af tæringssyge. I 1900 døde af tæring 3.5 pro mille
i smugene, men i gater og til aabne pladse kun 1.8 pro mille
(stadsfysikus Lindholm).
Heldigvis begrændses ikke de trange gater og smug af høie
husrækker, og belysningen er forbedret delvis derved, at største-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
