Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGXIXG.
365
Kidstaden og Boldergaarden. Det aabne rum danner en bred
beplantet vei fra Bryggen til Martini kirke.
Autaalmenning (Aa-almenning) er udvidet; gaarden Ytre
Glinthen og Rothmansgaarden er sløifet. Den gamle
Bua-almenning og den ældste Breide-almenning er tilbygget.
Nikolai-kirkealmenning, som engang var byens brede, aabne
markedsplads, er skrumpet ind til et smalt smug, da tyskerne har
indgjærdet den største del til havegrund for Kjøbmandsstuen.
Skjøtstuerne er betegnet med S og ildhusene med I.
Plan III pag. 364 viser de forandringer, som foretoges efter
branden 1 702. Gu’idskogaarden er forflyttet sydover til Søstergaarden,
saaledes at den nu staar paa den gamle Mariakirkealmenning og
paa Miklegaardens tomter. Ligeledes blev Finnegaarden flyttet
nordover tæt op til Dramshuset, og da den samtidig blev gjort
til dobbeltgaard, dækker den nu for en stor del tomterne efter
Schaften, Ridstaden og Boldergaarden. Tomteforandringen var
dog for den sydlige Finnegaards vedkommende mindre.
Brødregaarden og Vetrlidsgaardene sløifedes, hvorved
Vetrlids-almenningen blev 200 alen bred, men den er nu bragt tilbage
til 40 alen, idet Bergens kommune har tilladt, at Vetrlidsgaarden
og Brødregaardens tomter bebyggedes.
Kappegaarden og Nikolaikirkealmenning udlagdes til offentlig
ålmenning efter beslutning Ilte november 1865; den kaldtes før
8medsmuget, men flk sit gamle navn igjen.
Udvidelsen af Øvregaten til 20 alen og omlægning af
træ-bryggerne til stensat vei besluttedes 29de marts 1870.
En «gaard» betyder i Bergen ikke en bygning for sig, ingen
enkeltmandseiendom, men er nærmest at forstaa som en gate, en
smal passage mellem husrækkerne. Gaardene opstod paa den
maade, at den ene mand føiede sit hus bag den andens, efter
at strandlinjen var fuldt optaget.
I den ældste tid byggedes saaledes husrækker fra sjøkanten
opover paa Vaagens østside. Disse husrækker blev
efterhaanden egne led i den samlede bybebyggelse, og fælles interesser
maatte paa mange maader knytte beboerne nærmere til hinanden.
Beboerne i en husrække havde fælles passage eller gang mod
sjøen, fælles port (garöshliö) ved passagens nedre ende og fælles
sjøbrygge. Dertil kom, at der oprettedes fælles brønde, ildhuse
(eldhus) og skjøtstuer (skytningsstofa), hvor folk spiste og drak.
En saadan husrække kaldtes en gaard, og gaarden flk ofte navn
efter eieren af det vigtigste hus.
Allerede fra byens ældste tider har det mægtige
handels-kvartal, Bryggen fra Øvregaten ned mod sjøen, været bygget paa
samme karakteristiske maade som ned i vor tid.
Frem mod sjøen laa en brygge med sjøhus, bag dette en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
