Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
BEHGENS BY.
bod, bag denne igjen en hel række boder lige op til de haver,
som skilte kvartalet fra Langstrædet.
Husrækkerne laa tæt indpaa hverandre skilt ved et smalt
smug.
En enkelt gaard kunde have hele 15 huse med 68 rum, men
de enkelte boder eller huse havde som regel forskjellige eiere,
der igjen havde fælles rettigheder og forpligtelser indbyrdes.
Disse fælles brugsrettigheder er maaske en af grundene til, at
Bryggen hver gang den var brændt, blev bygget op paa samme
maade som før.
Navne, som findes idag, kan for en del føres tilbage ligetil
12- og 1300-tallet.
Bebyggelsen strakte sig imidlertid længere nord og syd end
nu, og de almenninger, som nu deler Bryggen, er udvidet i
senere tider.
Bygningsskik ken paa Tyskebryggen er ikke tysk, men norsk,
og de gamle byggeregler gik ud paa, at det gamle skulde
bibeholdes.
Denne tyskernes fastholden af det oprindelige gjaldt ogsaa
eiendommenes indre udstyr, hvilket sees af flere
bergenfarer-testamenter fra slutten af 1400-aarene.
Tyskerne bibeholdt saaledes gjennem aarhundreder gaardenes
oprindelige norske udseende.
Sjøgaardene paa Vaagens østside blev opført efter branden
1476, som de før havde været. Den næst foregaaende brand var
i 1413. Bryggens gaarde opførtes ogsaa i 1702 som de før var.
Østgaardene har saaledes gjennem aarhundreder i store træk ligget
uforandret (fra 1413 til 1898). Alt tyder paa, at denne slutninger
rigtig, bemærker Koren-Wiberg, saa at Tvskebryggen giver et
billede af gammelnorsk bebyggelse.
Tyskerne beholdt endog mange norske benævnelser, saaledes:
garten (gaard), stave (stue), sehestave (sjøstue), schutstave
(skytnings-stue), kleve (kleve), elthaus (ildhus), eldroven (ildovn, røgovn),
haus-lund (husbonde), flidtleute (flytmænd, færgemænd).
Mange gaardnavne som Guldskoen, Bugaarden,
Einars-gaarden, Leppen, Bratten, Dramshusen og Finnegaarden er norske.
Leppen har sit navn efter Lodin Lepp, der fulgte Haakon
Haa-konssøns datter Kristina til Spanien. Bratten efter en anseet
.lendermand fra samme tid, Halvor Bratte.
Disse gaarde eiedes i den første tid af de norske stormænd,
der tidlig drev kjøbmandskab.
Senere ophørte stormændene med sin handel og udleiede eller
solgte sine gaardparter til de fremmede kjøbmænd, som bemægtigede
sig handelen paa Bergen og handelen med fiskevarer, naar
nordfarerne kom til byen. Tyskerne blev fastboende, «vintersiddere ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
