Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BKBYGMNG.
367
som det kaldtes. Kontoret oprettedes i det 14de
aarhundredes løb, og de stillede sig under Hansaens overhøihed i Lübeck.
Der dannedes midt i en norsk by en med privilegier støttet
kaste, som tilslut blev overmægtig.
Ved bygningen af sjøhusene maatte det ujevne lænde og
strandlinjens bugtninger volde vanskeligheder for en jevn og
nogenlunde ensartet byggemaade, og der maatte tages hensyn til
sjøen, flod, fjære. Den almindelige mening synes at have været,
at sjøhusene med sine foranliggende brygger opførtes paa
nedrammet pæleværk; men dette er ikke rigtigt, som undersøgelser
af Koren-Wiberg viser.
Det yngste byggeunderlag, som kom tilsyne, da Solegaarden,
Revelsgaarden, Leppen, Bratten, Dramshusen og nordre
Finne-gaard efter 1898 var nedrevet, var almindeligt bolværk med
korslagte stokke, ca. 15 cm. tykke. Stokkene var noksaa
vilkaarlig nedlagte, og arbeidet synes udført i en hast efter den
vældige brand 19de mai 1702. Denne yngste fundamentering
anlagdes mellem 1702 og 1710 og umiddelbart paa brandtomten,
og kaldes tyndtømmerbebyggelsen af Koren-Wiberg.
Dybere nede fulgte et horisontalt bjelkebelæg af kolossale
dimensioner. Der udgravedes træstammer af en
gjennemsnits-tykkelse af 30 cm. De tydelige kullinjer fra brandene i 1476
og i 1413 viste, at disse fundamenter tilhørte middelalderens
Bergen. Anlægget tyktømmerbebyggelsen viste i modsætning til
bebj’ggelsen af 1702 et solidere arbeide og en mere planmæssig
nedlægning af stokkene.
Denne tyktømmerbebyggelse er ogsaa paatruffet under huse
i Vaagsbotn.
To til tre meter under den gamle gatehøide var et endnu
ældre fundament, som Koren-Wiberg betragter som byens ældste,
fra en tid før byens officielle grundlæggelse af Olav Kyrre i ca.
1070. Stok paa stok viste sig lagt paa hinanden, rund og uden
tilhugning. Fundamenterne viste sig at være et karværk, fyldt
med sten og grus. De største stene laa nede i bunden af
karrene, der var saa store, at en mand kunde staa inde i rummet
og manøvrere en spade. Karbunden laa henved 4.50 m. under
den gamle gatehøide. Stokkene i dette karværk var overalt
jevntykke, ca. 15 cm., af udvalgt og godt materiale.
Karværket under de forskjellige gaarde har ikke havt en
fælles horisontal overflade, saa bygningerne langs Vaagens østside
ikke har været opført paa en og samme gatehøide i den ældste
tid. Den saakaldte brygge (senere Tyskebrygge) har fra først af
ikke været en jevnhøi passage langs Vaagen som nu, men en
sammenhængende rad høiere og lavere brygger, hvorfra passagerne
(almenninger, veiter og gaarde’ førte opover mod Øvregaten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
