Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
BEHGENS BY.
den centraleste og betydeligste af alle de gamle almenninger se
pag. 362).
Noget før 1437 leiede byens raadmænd til t3’skerne
stad.s-vinkjælderen nedenfor Stevnestuen, kjælderen under Stevnestuen
og toften indenfor vinkjælderen.
28de januar 1480 fornyes leiemaalskontrakten mellem
Bergens byraad og tyskerne som følge af branden i 1476. Tyskerne
leiede denne gang ikke blot Stevnestuen med underliggende
kjælder; men de leiede ogsaa torvet nedenfor kjælderen, en tomt,
hvorpaa de mellem aarene 1480—81 opførte sin Kjøbmandsstue.
Bergens gamle torv har været 900 kvadratalen. Til torvet
maatte desuden medregnes den svære nedenfor liggende brygge,
saa torvets samlede areal har været ca. 2 700 kvadratalen.
Hvilket torv de norske benyttede, efterat tyskerne i 1480
fik overladt det gamle til bebyggelse, vides ikke sikkert. Maaske
var den store brygge foran Kjøbmandsstuen og ålmenningen bag
den fremdeles forblevet byens markedsplads. Først da borgerne
klagede til Valkendorf over, at de tyske opkjøbte al fisken ved
«Torget paa Bryggen», lod Valkendorf i oktober 1558 anlægge
det senere torv ved Vaagsbotn.
Kjøbmandsstuen var Tyskebryggens raadhus og vinstue, ifen
var oldermandsskabets residens og kjøbmændenes samlingsplads.
Efter branden i 1476, da tyskerne leiede raadstuen,
benyttedes den fremdeles af de norske.
Paa den leiede tomt af Torvet byggede tyskerne som omtalt
i aaret 1480 Kjøbmandsstuen. Den lübeckske sekretær van Gehren
skriver i sin kronik, at huset blev færdigt aaret efter og var
forsynet med vinduer og vaabenmærker, som i et antal af 72
prydede façaderne. Mærkerne var dels hanseatiske byvaaben, dels
slægtsvaaben fra det hanseatiske aristokrati. Gaardens størrelse
opgives til 20 alen i bredde og 45 alen i længde.
1 bygningen var der privatværelser og kontor for sekretæren
med tjener, beboelsesrum for stuens forpagter, der holdt
vin-skjænkningen. Der var retslokaler, forsamlingssal, arkiv og
skjænkestuer. 1 stuens inventarliste, som findes i det lübeckske
Bergenfarerarkiv, nævnes lænestole, stole med grønt og rødt
læderbetræk, kander, sølvtøi, lysekroner og mangt andet.
I 1702 brændte Kjøbmandsstuen, og den gamle
stadsvin-kjælder bag stuen blev ødelagt og ikke senere opbygget.
Kjøbmandsstuen blev derimod atter bygget op i aaret 1712. Den fik
sin gamle tomt og omtrent det samme areal som før. Udvendig
prydedes bygningen med skilt og kontorske vaabenmærker.
Efterat det norske handelskontor i 1754 afløste det tyske,
blev gaarden fremdeles Bryggens raadstue, børs og vinskjænk,
idet den fremdeles bestyredes af skjænkeværten Peter Greve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
