Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KERYGMXG.
377
(1734—1771). Stuen ombyggedes i 1860-aarene og afløstes af
en stilløs kasse.
Eiendommen solgtes til Bergens brændevinssamlag, som
fortsatte udskjænkningen til 1898. Kjøbmandsstuen kunde saaledes
paa en vis siges at være landets ældste restaurant, idet der havde
været udskjænkning fra aaret 1480 til 1898 eller i 418 aar.
Efterat halvdelen af de kontorske arealer var kjøbt og de
gamle bryggegaarde reves, blev tomterne bebygget i 1912. Den
nye Kjøbmandsstue er udelukkende opført som forretningsgaard
med 7 butiker i 1ste etage og 48 kontorer fordelt paa de øvrige
fire etager. Arealet er 380 m.2 De gamle gaarde var for det
meste bygget paa bolværk og karværk, saa der maatte pæles.
Bygningen er en af Bergens største forretningsgaarde. Første
etage er bygget af grovhuggen gneis fra et brud paa Askøen;
forøvrigt er der anvendt fuget murværk. Taget er dækket med
rødbrune glasserede pander.
Paa den nye Kjøbmandsstue staar aarstallene 1480—1712—
1912, videre vaaben for Lübeck, London, Riga, Briigge, Skaane,
Hamburg og Bremen.
I arkitektonisk retning staar Kjøbmandsstuen godt i
façade-linjen paa Bergens nye «Brygge». Murankere samt et kobberklædt
taarn skiller paa fordelagtig maade det gamle Raadhus ud fra de
øvrige Bryggegaarde.
Fatten (.Fattrinn), der nævntes i 1307, laa mellem byens
daværende torv og Solegaarden, syd for Kjøbmandsstuen. En
fjerdedel af gaarden var af fru Margrete Nikolasdatter af Giske
testamenteret til Marias alter i Kristkirken; men i nævnte aar
blev den efter hendes død erhvervet tilbage af hendes mand,
Bjarne Erlingsson, ved mageskifte, hvorved alteret til vederlag
flk den af ham opførte nye gaard i Sütarastræti, hvilken gaard
dels kaldtes Nygaard, dels Bjarnegaard.
Solegaarden og Revelsgaarden var enkelte gaarde, hvis
passager stødte op til hinanden. De nævnes ikke i middelalderske
kilder.
Leppen (Lepprinn) har rimeligvis navn efter Lodin Lepp, som
levede paa Haakon Haakonssøns og Magnus Lagabøters tid.
Gaarden nævnes i 1296 sammen med Svendsgaarden og Bratten som
bolig for tyske vintersiddere.
Bratten (.Brattrinn) har vistnok navn efter lendermanden
Halvard Bratte, der levede under Haakon Haakonssøns regjering.
I 1296 nævnes en Kornraör (.Kuanraö) i Brattinum. I 1504 blev
en del grunde i denne gaard, deriblandt nogle ovenfor
skytnings-stuen, skjænkede til et alter i Korskirken.
Enhjørningens sjøstue nr. 1 har altid været betragtet som
den sidste hanseatiske stue paa Kontoret. Efter et brev, dateret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
