- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
378

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

378

BEHGENS BY.

13de september 1771, var dog Bratten nr. 1 den sidste. Brevet
er fra oldermandsskabet til stiftsbefalingsmand Petersen og biskop
Arentz. Det heder: «Den sidste af de paa det Bergenske
Han-dels-Contoir værende tydske Handels-Stuer blev i Aaret 1766
solgt til Joachim Wilhelm Kramer.» Enhjørningen nr. 1 solgtes
Ilte marts 1764 til Christian Jochim Mohn, der som hanseatisk
forvalter havde overtaget liibeckerstuen efter broderen Claus Mohn.
Christian Jochim Mohn meldte sig for oldermandsskabet som
egenhandler 31te januar 1765 og siden den tid var handelsstuen
stadig i familiens besiddelse.

Dramshusen (Dramsuöin, DramsgarÖr) nævnes i 1341 og senere
i 1389.

Navnet er sammensat af süö, som betyder bordklædning;
bruges og om skibe som Mariusüöin. Første led kan være
dramb, praleri, overmod. Skulde navnet betyde den pralende
bygning ?

Syd for Dramshusen laa Schaften.

Schaften (Skaptinn) nævnes i 1375, den laa langs sydsiden af
Dramshusen. Derefter fulgte gaarden Ridstaden. Og syd for
Ridstaden kom Boldergaard eller Bucklegaard.

Navnet Ridstaden og Boldergaarden maa formodentlig skrive
sig fra den senere middelalder eller være forvanskninger af de
gamle norske navne, ligesom Skaptinn er bleven til Schaften.

Finnegaarden (.Finttgarör) har maaske navn efter gaarden
Finnen paa Voss. Gaarden nævnes i 1403. Erik Rosenkrands
eiede gaarden i midten af det 16de aarhundrede.

Finnegaarden var efter 1702 Kontorets sydligste gaard, fordi
tomterne efter de sydligere gaarde Brødregaarden og Vetrlid
udlagdes til ålmenning. Den end sydligere liggende gaard
Roth-mansgaarden var revet allerede 1643.

Gaardene fortsatte nemlig tidligere længere indover, langs
med stranden frem imod Vaagsbotn. Den første af disse nu
forsvundne gaarde indenfor Finnegaarden var Brødregaarden
(Bræöragarör); den nævnes aar 1281 og i 1337. Dens grund
blev som berørt i 1702 udlagt til ålmenning, ligesom Vetrliden
(Vetrlidinn), der nævnes i 1323 og i 1373. Den har givet
Vetr-lidsalmenningen dens navn.

Vetrlidsalmenning hed oprindelig Auta-almenning og blev
udvidet i 1643 og senere i 1702. I det 17de aarhundrede kaldtes
den efter elven, som gik nedover den, for Aa-almenning.

Autaalmenningen og den sydligere Hallvardskirkealmenning
nævnes i byloven af 1276.

Nogle gaarde laa sydligere end Autaalmenningen, saaledes
Glinten, som har været en dobbelt gaard paa Autaalmenningens
sydside.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free