Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A ÅRSTIDERNE OG VEIRLIGET.
399’.
over landet, er vinde fra sydvest og syd hyppige, og dette er
vinde fra havet, der er milde og fugtige
Hvor disse fugtige og milde vinde støder paa kolde, delvis
snedækkede fjelde, afkjøles de, og naar luften bliver kold, kan
den ikke holde opløst saa megen fugtighed, som naar den er
varm, og fugtigheden fortætter sig og falder ned som regn, af
samme grund som vanddampen i et varmt, fugtigt værelse paa
kolde dage slaar sig ned paa kolde vindusruder eller andre
kolde gjenstande.
Veirliget i Bergen er i sine hovedtræk bestemt ved dette,
som her er nævnt: det forholdsvis varme vand ved kysten, ved
hvirvelcentrenes bevægelse, som giver hyppige sydvestlige og
sydlige milde, men fugtige vinde, og ved de høie kolde fjelde, der
bringer vanddampene i luften til at fortætte sig til regn.
Naar det er vind fra nord, er luften i regelen ikke saa
mild, men den er heller ikke fugtig, og da bliver det klart veir.
Dette er vel bekjendt i Bergen, at kommer vinden fra nord,
bliver det gjerne klart veir, men kommer den fra syd, bliver det
oftest regn.
Da nu de sydlige vinde fra havet er de hyppigste, bliver
der mange regndage i Bergen, i gjennemsnit 200 af aarets 365,
naar man tæller sammen de dage, da der falder noget regn. Saa
kan det hænde, at det regner stadig dag efter dag, dels jevnt
og stilfærdig, til andre tider kan det pøse ned noksaa stadig
hele dagen.
Men det kan ogsaa hænde, at nordlige vinde med tørt veir
kan herske i 2 til 3 uger uden regn, men dette er ikke regel.
At det ogsaa i ældre tid har regnet dygtig i Bergen enkelte
somre, kan sees af, hvad der berettes i Haakon Haakonssøns saga
om dennes kroning den 29de juli 1247. Det heder her: «Det
var den sommer haardt regnveir, saa at der ikke kunde holdes
nogen fest ude.» Videre heder det i samme saga: «Det var
saa vaadt veir, at det regnede baade dag og nat. Der blev derfor
tjeldet med grønt og rødt klæde fra Kongsgaarden til Kristkirkens
dør, baade oventil og paa begge sider. I Kongsgaarden var der
ogsaa tjéldet, saa at man kunde gaa fra det ene herberge til det
andet uden mén af væden.»
I Absalon Pederssøns kapitelsbog heder det for aar 1569, at
fra 2den juli 1569 til den 16de regnede det uden ophold.
Peder Claussøn Friis siger i «Norrigis Bescrifnelse» ca. 1613,
at det regner «stundum halfue eller hele Maaneder igjennem udi
Byen, oc er kommit et Ordsprog, saa at 8 eller 14 Dages Regn
skatter mand Bergendog».
Edvardsen omtaler aar 1674 «det himmelske vand og regn, som
oftest udi Bergen nedfaller udaf de udi luften svævende og af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
