Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
BEHGENS BY.
vinden tilsammen drevne skyer, hvilke gemenligen, naar de ved
søndenvind, sydvest og vesten støde ind paa og ligesom
indelukkes mellem de store og høie bjerge, der ligge om byen paa
nordre og østre side, overflødigen flyde af vand, endog vel hele
og halve maaneder tillige».
Sommeren kan være tør og noksaa varm, men det er ikke
regel. April og juni er de maaneder, da der almindelig regner
mindst, men om høsten og vinteren regner det gjerne meget.
Ogsaa om vinteren falder nedbøren mere som regn end som
sne, og de dage om aaret, da det er slædeføre i Bergen, er i
regelen ikke mange. Men det kan hænde, at der er slædeføre i uger.
Sneen pleier at gaa bort i marts i de lavtliggende bebyggede
dele af Bergens omegn.
I de sidste 20—30 aar har der været lidet sne, kun nogle
uger i januar—februar.
At Vaagen fryser har hændt og anføres som
mærkværdigheder.
I Hofnagels optegnelser heder det fra aaret 1637: «Otte
dage før jul frøs Vaagen ganske til, og juleaften kunde
bønderne ikke komme til torvet med fisk, men maatte lægge til ved
Nordnes, og da var der is lige til Askeland.»
Edvardsen beretter fra 1678: «3dje december var saa
haard og streng frost, at Vaagen var ganske tilfrossen
tilligemed Skindhaasen (Byfjorden) og Puddefjorden rundt omkring
Gravdal, Florevaag, Hellen, Hegrenes og Sandviken, at ingen
tilsjøs med skib eller baad kunde komme til byen.»
Der er saaledes disse og andre beretninger om, at Byfjorden
er frosset til, medens dette ikke er indtruffet i de sidste
halvhundrede aar. Heraf kan ikke sluttes, at der er skeet en
forandring i klimaet; der er en helt anden grund til, at der nu
ikke lægger sig is. Naar Byfjorden frøs til, saa var aarsagen
dertil den, at der ved heftigt regn i stille veir lagde sig et lag
af ferskt vand i overfladen, og naar det saa blev koldt, kunde
dette ferske kolde vand i overfladen ikke synke, fordi det
underliggende salte vand havde en større egenvægt, og det fik
saaledes anledning til at fryse. Naar Byfjorden nu ikke lægger sig,
saa har dette sin grund i den tiltagende trafik med dampskibe,
hvorved det ferske vand i overfladen bliver blandet med det salte
vand, som ikke fryser saa let. (N. J. Føyn).
Det hænder, at Lille Lungegaardsvand fryser til endog før
der lægger sig is paa de høitliggende smaavande omkring byen.
Aarsagen hertil er en lignende. Efter regn bliver der et lag af
ferskt vand i overfladen, der ikke kan synke, fordi det
underliggende salte vand er tyngre, og saa fryser det ferske overfladevand.
Naar det ferske vand i overfladen af smaavandene afkjøles.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
