Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDSEILING OG HAVNEN*.
421
Bergens havn. Bergens havnedistrikt omfatter farvandene
sønden- og østenfor en linje trukket fra Olderneset (nordenfor
Svingen) i vest til neset nordenfor Hellen i øst.
Havneomraadet omfattede tidligere Vaagen samt af
Pudde-fjorden havnen ved Nøstet og i Dokken eller den del af
havneomraadet, som stødte til byterritoriet. Desuden henlaa under
havnevæsenet Sandvikens havn indtil Nyhavn, som stødte til
landsognets grund.
I 1856 kom op spørgsmaalet om Store Lungegardsvands
brug som havn og raadigheden over Nygaardstrømmen og den
indre del af Puddefjorden. Det bestemtes da, at Puddefjorden
med Laksevaag og begge Lungegaardsvandene henlagdes under
Bergens bys havnevæsen, saa at havnens nordlige grændser bliver
en ret linje fra Laksevaagneset til Hegrenesets batterier. Denne
bestemmelse er nu optaget i Bergens havnereglement af 1902.
Bergens krigshavn omfatter Bergens havn og indløbene
dertil, indenfor en linje Fonnes (Lygrefjordens østside), Hellisø fyr.
Tekslen (Korsfjordens nordside), Lysekloster kirké.
Bergens gamle og vigtigste havn er Vaagen. Den har længe
været kaldt saa. Vågsbotn nævnes i 1135 under Magnus Blindes
og Harald Gilles kamp i Bergen. I Sverres saga og i andre
sagaer nævnes den ofte, dels under navnet Vågrinn og et par
gange som Bjprgynjarvågr.
Vaagens største dybde er 17 m. mellem Nykirken og
Brad-bænkbryggen; dybden aftager til Ilm. mellem Toldbodkaien og
Fæstningskaien. Vaagen er derfor et bækken, saa hvis hele
landet hævedes, vilde Vaagen ikke løbe tom, men danne en liden
indsjø.
Ved indseiling til Vaagen skal indgaaende fartøi vente
utenfor moloerne, hvis der samtidig kommer et udgaaende fartøi. I
Vaagen fortøies enten ved kai eller i bøie.
Vaagen er ingen stor havn; længden fra Skoltegrunden til
Torvet er ca. 1 km., og den gjennemsnitlige bredde 0.16 km.2,
saa det hele areal er kun 0.16 km.2 Skibene ligger som regel
tæt i tæt langs Strandsiden, Tyskebryggen og Fæstningskaien.
Om den fra de tidligste tider sterkt benyttede havn er der
bestemmelser allerede i Magnus Lagabøters lov af 1276. Alle
kjøbmænd, som kom til Bergen, skulde lægge til bryggen der, hvor
de leiede hus. Naar skibet var udlosset, skulde de lægge det ud
paa Vaagen, saaledes at de ikke laa i veien for dem, som kom
med lastet skib. Men de skulde lægge til ved ålmenning, som
eiede skibe, og som boede ovenfor gaten, eller som leiede hus der.
Enhver skulde lægge til, som her er bestemt, fra kongens
æble-gaard og indover til Øren. De, som laa ved bryggerne, skulde
have den ene stævn ud til Vaagen og den anden til bryggen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
