- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
422

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

422

BEHGENS BY.

Vaagen med dens fortsættelse Vaagsbotn strakte sig i
middelalderen længer mod sydøst. I Magnus Lagabøters bylov af
1276 siges Olavs kirke at ligge ved Vaagsbotn.

Stranden langs Vaagens østre eller nordøstre side gik, efter
Bendixen, i sydøstlig retning til Bryggesporen, hvor den
bøiede mod syd og gik langs med og noget vestlig for
Hollæuder-gaten, skraaede over Nedre Korskirkealmenning, sandsynligvis
under Norges bank og Kreditbanken henimod Vaagsalmenning
og fulgte saa denne paa nordøstre side forbi udmundingen af
Skostrædet og saa under og vest for de nuværende bygninger
paa Raadstupladsens nordøstre side indover Domkirkegaten, forbi
Posthuset henimod Nygaten. Fra Bryggesporen var hele
stranden flad, sandet og blev vel ofte overflydt; hele dette strøg
sydover kaldtes derfor Eyrar, Ørerne. Ved Vaagsalmenningen
blev viken trangere, og mellem den nuværende Kreditbank i øst
og Børsen i vest havde den kun Vaagsalmenningens bredde,
men har vel udvidet sig noget igjen søndenfor til en liden
grund poll. I Vaagsbotn laa de tyske skomageres og garveres
gaard.

Som før berørt, er det efter statsingeniør Ingstad tvilsomt,
om Vaagen har gaaet saa langt ind, som her angivet; den søndre
del af Vaagen synes at have ligget paa et punkt mellem det
nuværende Skostrædet og Domkirkegaten.

Paa den sydvestlige side blev der, da Børsen skulde udvides
mod syd, fundet stene lagt i rad, og lunner mellem dem,
tydeligvis rester af en gammel baadstø. Terrænet skraaner her, saa
at det paa forhaand kunde vides, at her maatte søges den gamle
strandlinje. Paa nordøstre side fandt man ved gravning under
Vaagsalmenning nr. 16 og de eiendomme i Bankgaten, som blev
revne for at skaffe plads for en tilbygning til Kreditbanken,
forraadnede garverkar eller barkekar; hele jordlaget til en dybde
af 5 m. var næsten dannet af bark, med masser af nautehaar
og hornklover. Her har maaske skomagernes gaard i Vaagsbotn
været. Ved udgravning af tomten paa hjørnet af
Vaagsalmenning og Raadstupladsen stødte man paa rester af kalkkar og
tønder; ligesaa paa hjørnetomten mellem Østre Skostrædet og
Domkirken og endelig inde paa posthustomten.

En væsentlig aarsag til, at Vaagsbotnen udfyldtes, var den,
at garverne eller skomagerne kastede bark i en liden elv, som
gik her, og som hed Hugaaaen. Allerede i kong Erik Magnussøns
retterbod om handelen i Bergen af 16de september 1282 forbydes
det skomagerne at bære bark i Hugaaaen. Hugaaaen har gaaet
gjennem eller lige forbi skomagernes gaard, som 1<¥* i
Vaagsbotnen. Men nu at angive dens løb er ikke let.

I 1444 forbød kong Kristoffer af Bayern denne forurensning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free