Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
BEHGENS BY.
Da Valkendorf i 1556 tugtede de tyske skomagere i
Skostrædet, lod han dem blandt andet forpligte sig til «ikke at lade
Vaagen løbe fuld af skarn».
Koren- Wiberg har givet en tegning af Vaagsbotn med
omgivende bebyggelse før branden i 1623 (pag. 423). Den nuværende
Børsbygnings hjørne til Torvet er afmærket med brudte linjer.
Torvalmenningen hed dengang Vaagsalmenning, og den
havde paa nordsiden en mindre bebyggelse, som man forgjæves
forsøgte at bibeholde efter branden.
Vaagen gik ind mod Korskirkealmenning. Tidligere maatte
trafiken fra Hollændergaten til Torvet foregaa gjennem
Bolle-eller Boldergaarden, hvis grund endnu findes som et smalt smug
fra Hollændergaten og nedover bag husrækken, hvor
Ynglingeforeningen nu har sit lokale.
Tæt op til Boldergaarden stødte en udløber eller hop fra
Vaagen, kaldt Dybesund. Den blev sandsynligvis tilkastet efter
branden i 1623. Grunden indtages nu delvis af
Ynglingeforeningens baggaard.
Før 1702 var store dele af det nuværende Fisketorv tæt
bebygget, saa at man fra Vetrlidsalmenning og Bryggen maatte gaa
gjennem Hollændergaten for at komme til Torvet og Stranden.
Omkring 1730 var Vaagen trængt udover omtrent til dens
nuværende begrændsning som fjæregrund, i hvilken der var
udlagt nogle stene, der benyttedes af dem, der «skulde stige af og
i baad».
Til at udfylde Vaagsbotn bidrog og tilsig fra kloaker o. 1.
samt affald fra skibe og pakboder; ved ildsvaader førtes en
mængde grus og affald ud i Vaagen. Indvaanerne havde
endvidere den sædvane, fortæller Meyer i sin Bergensbeskrivelse, at
de ved brylluper, ved barnedaab og ved ligbegjængelser strøede
sand paa gaderne, som da under regnveir skylledes ud i Vaagen.
Hertil er medgaaet ikke lidet sand, hvad der kan vides deraf, at
3å4 borgere i 1739 flk kongelig privilegium paa at sælge denne
sand, der hentedes 12—14 mil fra Bergen. Denne sandstrøing
blev ved offentlig paabud afskaffet i 1754.
I 1731 lod stiftsbefalingsmand Wilhelm v. d. Osten
be-grændse vandlinjen med bolværk og opførte Triangelen i den form
den stod til 1911. Fra 1731, da Triangelen byggedes, undergik
ikke Vaagens konfiguration nogen forandring, før der i 1860—70
begyndtes kaibygninger i havnen.
Jloloer. Bergens havn havde i ældre tider ingen moloer
og ingen kaier. Men lidt gjordes dog for at værne om de
ind-og udgaaende fartøier, og deres antal var ikke saa ubetydeligt,
om end drægtigheden ikke var synderlig stor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
