Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDSEILING OG HAVNEN*.
425
Under sterke storme havde fartøjerne vanskeligheder. Det
gjaldt at hiudre dem i at drive ud eller ind og støde sammen
mod andre fartøier eller mod træbrygger eller træboder. Da der
ikke som nu fandtes moringsbøier og pollerter til at fortøie i,
kom fartøierne i stormveir let i drift og foraarsagede skade
baade paa land og sjø.
Tidlig har der været planer oppe om at beskytte havnen.
Et blokhus paa Bornesskjær, udenfor Ravnekrogen, blev
anlagt omkring 1598; det findes omtalt i 1598 og 1608. Det var
meningen, at skibene kunde ligge fortøiet her ved vintertide.
Det maa senere være ødelagt. Kristian IV skrev i 1619 til
Knud Gyldenstjerne, at han skulde undersøge, om der ikke paa
Nordnes kunde opbygges et bolværk. Planen om at bygge et
bolværk tversover Vaagen var allerede oppe i 1589, da det skulde
bygges ud fra Bornisskjer (Bornesskjær), saaledes at havnen blev
lukket. Planen fremlagdes igjen for Fredrik III, der sendte
ingeniør Geelkerek op til Bergen for at udarbeide plan for byens
og havnens defension. Planen om et lukket bolværk fandt
kongen dog for kostbar. Der blev 1653—54 kun anlagt et
forti-fikationsværk af bolværk paa Vaagen, og en bom over Vaagen
til toldboden. I 1663 blæste blokhuset bort i en voldsom
nordenvindstorm og drev ind til Torvet.
I 1602 blev udlagt paa reden den saakaldte sjøtønde, der
var sterkt forankret. Fartøier, som vilde komme under seil med
nordenvind, forhalede hid.
De Sjøfarendes Fattighus, nu Sjømandshuset, havde
privilegium for afgifter af «sjøtønden» paa Bergens vaag.
Sjøtønde-pengene blev indført i 1602 i et møde paa Raadhuset.
Alle skippere, hjemmehørende som fremmede, skulde for hver
reise give til de Sjøfarendes Fattighus 1 alb. (= 1 hvid eller
Vä skill, danske). Da sjøtønden i slutningen af det 17de
aarhundrede var sunket, kunde de Sjøfarendes Fattighus ikke straks
efter den store brand i 1702 skaffe en ny. Men senere flk
fattighuset anskaffet en ny tønde, og det blev i 1739 bevilget at
oppebære 1 skilling pr. læst af hvert indkommet skib.
Sjøtøndepengene udgjorde i 1822 brutto ca. 1 150 kr. Med
dampskibsfartens udvikling blev sjøtøndepengene en god
indtægtskilde. I 1893 udgjorde sjøtøndepengene 16 700 kr., i 1913
34 047 kr.
Sjøtønden blev ombyttet med en almindelig jernbøie, og saa
i begyndelsen af 90-aarene erstattet med en ny stor
morings-bøie med indlagt bølgedæmperapparat.
Indløbet til Vaagen var i krigsaarene fra 1807 af spærret
med en kjetting fra Fæstningen til Nordnes. Den skulde aabnes
paa Nordnessiden, hver gang nogen vilde passere igjennem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
