Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDSEILING OG HAVNEN*.
427
længde foreløbig vil blive 100 m. Moloen vil tjene til
beskyttelse for de i Sandvikens havn oplagte fartøier.
Kaier. Egentlige kaier eller dampbaadsbrygger, hvor
dampskibene kunde lægge til, var der ikke i Bergen før ned i
1870-aarene. Naar passagerbaade kom, trængte en hel del fløtmænd
sig sammen omkring trappen fra dampskibet, og det tog tid, før
alle passagerer med sit tøi var kommet ned i baadene og
kunde roes iland. Varetrafiken foregik i skuter.
Bryggerne ved Toldboden tilhørte ikke havnevæsenet, men
staten. Nogle trækaier var der ved Torvet, Dræggen,
Muralmen-ning, Holbergsalmenning og Nykirkealmenning. Kaierne ved
Dræggen, Torvet og Muralmenningen blev i 40-aarene ombygget
med huggen sten, og triangelen blev optømret fra nyt af i 1847.
Behovet for kaier var før ikke saa stort. Tørfisken kom
før fra jægterne til kjøbmændenes pakhuse eller til kjøbefartøierne.
Den lossedes i sjøgaardene ved hoperne eller med vippebommene
paa Tyskebryggen.
Efterat moloen var færdig, og dampskibstrafiken tog til,
blev det nødvendigt at foretage havnearbeider i Vaagen, hvor
der blev mere og mere trangt, og hvor man søgte at skaffe
plads.
Forretningsstrøgenes beliggenhed og vanskeligheden ved at
forandre det tilvante gjorde, at trafiken ikke blev henlagt til andre
dele af havnedistriktet.
Paa Vaagens østside er der bygget lange kaier, medens der
paa vestsiden er bygget udstikkerbrygger fra almenningerne.
Almenningerne paa vestsiden var de eneste frie strandlinjer,
medens der udenfor Bergenhus ikke var pakhuse lige ud til
sjøen, og boderne paa Tyskebryggen stødte ikke direkte til sjøen,
idet gaten og plattingerne laa imellem.
Havnevæsenet overtog i 1857 Petanebryggen, som blev
forsynet med kaimure.
Inderst i Vaagen var det meste af kailinjen optaget af
handelen med fisk. For at faa bedre plads blev en gaard,
Zacharias-gaarden, revet i 1873, og en offentlig brygge anlagt her.
Nogle aar senere blev i 1876 Triangelen ombygget, og i
1878 blev Zachariasbryggen forlænget ca. 67 fod. Bryggen er
ombygget til stenkai, og her er anlagt en fiskebasar for handelen
med fersk fisk. Fiskebasaren har 60 kummer.
I Vaagsbotn flk i 1912 Torvkaien en betydelig udvidelse ud
i Vaagen, og endel af den gamle Triangelbrygge blev langt ind i
kailegemet. «Triangelen», som var opført i 1731, forsvandt.
Ved Holbergsalmenning byggedes Nordre Holbergabrygge, en
100 alen lang pælebrygge, i 1874. Den blev ombygget i 1892
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
