- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
426

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

426

BEHGENS BY.

Inde paa havnen laa den saakaldte «blok» eller «blokken»,
en stor pram med en jernring i midten. Ved blokken maatte
alle fra vaarsildfisket indklarerede fartøier fortøie.

I 1802 fremlagde en unavngiven borger en plan for en
sten-molo tvers over Vaagen.

I 1845 foreslog havnekommissionen dannet et fond til
anskaffelse af et «breakwater» eller flydende bølgedæmper udenfor
Skoltegrundskjærene.

Først i 1862 besluttedes en molo bygget. Moloen skulde
være 18 fod bred og 310 fod lang af stenmur nedført til
lavvand paa en jeté. Arbeidet overdroges ingeniør N. H. Brun og
fuldførtes i 1864—67.

Der medgik ca. 20 000 m.3 jetésten, der toges dels fra
Kristiansholm og Rothaugen dels fra Nordnes.

Moloen kostede 34 796 spd. 40 sk.; den største del blev
udredet af «molofondet», som var opsamlet siden 1850 ved
tilskud af havnekassen. Paa moloens østlige ende opførtes et
fyr-taarn af jern i 1867, og det gamle fyrtaarn paa Nordnespynten
blev nedlagt. Molofyret fik i 1880 en taageklokke.

Moloen af 1867 er erstattet af et større anlæg,
Skoltegrunds-anlægget, hvorved moloen kom i forbindelse med den ved
Bergenhus fæstning anlagte kai, og det ene indløb til Vaagen stængtes.
Anlægget blev baade en molo og en kai.

Til anlæg af denne molo og kai fra Fæstningskaiens spids
nordover over Skoltegrundsmoloen bevilgedes i 1910 907 000 kr.
efter planer af havneingeniør Sontum. Det nye kaianlæg gaar
tvers over seilløbet, tager med endel af Skoltegrundsmoloen og
bøier saa i nordligere retning ud i reden. Udstikkeren har en
kailængde af 665 løbende meter, paa ytre side 330 løbende meter
og paa indre 325 løbende meter. Dens bredde er fra 30 til 40 m.
Det gamle seilløb under fæstningen er forsvundet og trafiken
gaar langs Nordnessiden. Skoltegrundsmoloen er og forsvunden,
idet den del af moloen, som ikke indgaar i kaien, er optaget.

Skoltegrnndsanlæggene paabegyndtes i 1911. Den 16de
november 1914 klokken 9 morgen blev det ene indløb mellem
moloen og fæstningen stængt, og det gamle fyr blev slukket og
det nye tændt samme dag paa Skoltegrundens pir. Paa løbets
side mod Nordnes anbragtes en blinklygtbøie og paa
Nordnes-boderne er anbragt 200-lys lamper for at støtte seiladsen.
Fyrets lys bliver elektrisk, naar kabel kan føres ud over
kaien.

Der har længe været klaget over mangel paa kaiplads under
den voksende dampskibstrafik, og Skoltegrundsanlægget vil
afhjælpe en del af kainøden.

I Sandviken anlægges en molo, Kristiansholm molo, hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free