Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
BEHGENS BY.
Saltgehalterne i overfladen er afhængige af nedbør og
snesmeltning. Under flomtid i elvene kan saltgehalten blive meget lav;
der er maalt helt ned til 6 pro mille i Byfjordens overfladevand.
Dette forholdsvis ferske vandlag naar ikke dybt; allerede i 10 m.
er saltgehalten meget høiere. Naar et tyndt lag med låve
salt-gehalter dækker vand med meget høiere saltgehalter, kan
dødvand optræde. At et skib «tager dødvand» eller «ligger i
dødvand», forekommer kun paa slige steder. Det skyldes bølger,
som danner sig paa grændsen mellem de to vandlag; bølgerne
forbruger megen kraft, som bliver taget fra fartøiet, og nedsætter
dettes fart til en brøkdel af, hvad den ellers er. Forat
grændse-bølgerne skal udvikle sig ordentlig og holde fartøiet igjen, maa
ikke farten være over ca. 5 knob; de hurtigere dampskibe og
motorbaade tager derfor ikke dødvand, men seilbaade og fartøier
paa langsomt slæb kan stoppes næsten helt. Dette hænder ofte
paa Byfjorden, særlig i flomtiden efter nogle dages stille veir, naar
ikke vandlagene er blevet blandet med hinanden, men grændsen
mellem dem er nogenlunde skarp.
I de dybe vandlag i Byfjorden er der meget smaa vekslinger
i saltgehalten. I 100 m. er der altid over 34 pro mille, i
200 m. over 34.5 pro mille og i 300 m. over 34.7 pro mille. Vand
med en saltgehalt paa 35 pro mille eller mere regnes for
Atlanterhavsvand ; langs bunden af Byfjorden er det derfor næsten ægte
Atlanterhavsvand, det er bare lidt fortyndet med kystvand.
Strømmene i Byfjorden er for en stor del afhængige af vinden
og af tidevandet. Den biologiske station har foretaget en mængde
strømmaalinger i forskjellige dybder i fjordene paa Vestlandet,
bl. a. ogsaa i den søndre Byfjord (Kvarven udenfor Strudshavn)
og i den nordlige del af fjorden.
I sin almindelighed kan man adskille 3 forskjellige strømme:
en overfladestrøm, en mellemstrøm og en bundstrøm.
Overfladestrømmen gaar for det allermeste sydover og ud Kvarven. Den
skyldes for en væsentlig del alt elvevandet, som falder til
Oster-fjorden, men strømhastigheden paavirkes af tidevandet.
Strømmen er som regel sterkest et par timer før lavvand, og svagest
et par timer før høivand; undertiden, særlig om høsten og vinteren,
kan overfladestrømmen snu sig og gaa svagt indover, men for det
allermeste gaar den som sagt udover. Der er midtfjords maalt
hastigheder paa noget over 1 knob, men de kan undertiden være
større, særlig i Kvarven og langs land.
Overfladestrømmen er ikke dyb. I den nordlige del af
By-fjorden var f. eks. de største maalte hastigheder i august 1908
(i stille veir):
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
