Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDSEILING OG HAVNEN*.
437
I 1.5 m. under overfladen 40 cm. pr. sek. (0.78 knob)
- 2 —»— 18 —»— (0.35 » )
- 5 — »— 15 — »— (0.29 » )
- 10 —»— 13 —»— (0.25 » )
I Kvarven er denne overfladestrøm ofte bare 3—4 m. dyb;
i den nordlige del af Byfjorden er den som regel noget dybere
end i Kvarven.
Mellemstrømmen veksler i styrke og tykkelse. Dens øverste
grændse kan ligge helt oppe i 4—5 m., og dens nederste kan
ligge nede i 100 m. eller lidt mere. Den gaar som regel modsat
overfladestrømmen, altsaa indover og nordover. Den er i
almindelighed sterkest et par timer før høivand, og svagest et par timer
før lavvand, altsaa det omvendte af, hvad der var tilfælde med
overfladestrømmen. Bundstrømmen er som oftest ganske svag;
den gaar som regel samme vei som overfladestrømmen, altsaa
sydover og ud Kvarven; den er sterkest ved lavvand; ved
høivand er det for det meste strømstille i de dybe lag.
I Puddefjorden kan tidevandsstrømmene være temmelig sterke,
fordi Lungegaardsvandet skal fyldes eller tømmes efter tidevandet.
Men ogsaa her er der et overskud af udovergaaende strøm paa
grund af tilførselen af elvevand. I Vaagen, som ender som en
sækkegate, er der mindre strøm, selv om den kan være
generende nok for den store trafik. Vandfornyelsen i Vaagen
afhænger af tidevandsbevægelserne og vinden. Ved søndenvind
feies det urene vand i overfladen væk, ved nordenvind holdes
det igjen. Det viser sig ofte, at surstofmængden i vandet i den
indre del af Vaagen er betydelig mindre end i rent sjøvand. I
fiskekasserne, som føres ind til Vaagsbotn, bliver der let for
lidet surstof til fiskenes aandedræt; fiskerne maa ofte ro rundt
med kasserne for at faa tilstrækkelig fornyelse af vandet, men
det hænder ikke sjelden, at fiskene dør ved kvælning. Dette
sker lettest i stille veir, naar der er lidet strøm i vandet. Ellers
sker «udluftningen» af vandet i Vaagen forholdsvis hurtig, og
allerede ude ved moloen er vandet som regel temmelig friskt og
rent, bortseet fra alt det drivende boss fra skibene.
Kirker og kirkegaarde.
Kirker. Bergen har 9 kirker, nemlig Domkirken, Korskirken,
Mariakirken, Nykirken, Johanneskirken, Sandvikskirken, Aarstad kirke,
hvortil kommer St. Jørgens hospitals kirke og den katholske St.
Pauls kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
