Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
BEHGENS BY.
en fuldstændig restauration, som kostede 97 027 kr. Korskirken
har 1 200 siddepladse.
Mariakirken, hvis gamle navn er Mariukirkja, kaldes i daglig
tale Tyskekirken.
Den er en langkirke, for det meste opført af klæbersten og
bestaar af to til forskjellige tider opførte dele. Skibet er ældst
og ældre end 1183, maaske fra 1150. Der er to taarne, som
nævnes allerede ved branden 1248. Det søndre maatte paa
grund af svaghed nedtages 1857, men opbyggedes igjen 1876.
Skibet har en indvendig længde af 47 alen (30.7 m.). Det
er ved 3 piller paa hver side delt i et 12 alen (7.5 m.) bredt
mellemskib og to 5 alen (3.1 m.) brede mellemskibe. Der er et
korshvælv, maaske først opført efter branden 1198.
Koret har en længde af 32 alen (20.1 m.), og er 12 alen
(7.5 m.) bredt og overhvælvet med spidse krydsbuer. Det er
utvilsomt opført efter branden 1248.
Paa en tegning fra 1580 har taarnene sadeltag som mange
kirker i Normandiet.
Kirken nævnes først 1183 ved Sverres overfald paa Magnus
Erlingssøn. Derefter 1188, da Jon Kuvlung nogle dage før jul
blev begravet i kirken, og i 1194 da øiskjeggernes høvding Sigurd,
Olav jarlsmaag og flere øiskjegger begravedes paa kirkegaarden.
Kirken brændte 10de august 1198, da biskop Nikolaus
Arnes-søn satte ild paa Bergen. I 1206, da Haakon Galen og Peter
Steyper gjorde et udfald fra Sverres borg, havde baglerkongen
Erling Steinvæg samlet de fleste af sine folk paa Maria
kirkegaard. I 1232 reddede en af orknøjarlen Jons drabsmænd ved
navn Bjørn sit liv ved at gaa til messen i Mariakirken. Kirken
brændte atter 4de juli 1248. Sandsynligvis brændte den ogsaa
30te oktober 1413, da syv kirker foruden Apostelkirken brændte.
Kirken var omgivet af en kirkegaard, der stundom brugtes
til afholdelse af thing.
Af altere nævnes Marias, som 1324 af dronning Isabella
Bruce, Erik Magnussøns anden hustru, flk en gave af 300 mark,
for hvilken der daglig skulde holdes en messe til Marias ære.
Dette alter har formodentlig ogsaa været kirkens hovedalter.
Desuden var der St. Anna alter og Maria Magdalena alter. Ved
testament af 6te august 1336 paalagde lagmand Eindride
Simons-søn i Bergen sin søster Elin og arvinger «at hun skulde lade
gjøre et glasvindu (glerglugga) med Marias billede og mit skjold
under». Alterets jordegods opregnes i «Bergens kalvskind» paa
to steder. Kirken havde et lidet bibliothek, der omtales 1317.
Det Mariagilde, der nævnes 1276 og 1295, har sandsynligvis
staaet i forbindelse med denne kirke.
Kirken er opført i anglo-normannisk stil og bestaar af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
