Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KIRKER OG KIRKEGAARDE.
439
tohaandsverd; denne her begravne mand kan muligens være den
ovennævnte tysker.
I 1880—83 undergik kirken en gjennemgaaende restauration
efter udkast af arkitekt C. Christie, udført af arkitekt P. Blix.
Vægge og tag blev istandsat, og et lidet taarn opført i vest ved
sideskibet. Nyt tag blev indsat, de store pillarer mellem skibene
nedtaget, buerne reist og støttet af høie klæberstenssøiler, alle
pulpiturer nedtaget, døbeengelen fjernet og erstattet med en stor
klæberstensdøbefont og nyt orgel opført. En ny prækestol blev
opsat nær koret paa kirkens nordre side. Alteropsatsen blev
erstattet med et nyt stort klæberstensalter; i nischen sidder en
Kristus-figur, i de 4 andre evangelisterne, alt hugget i klæbersten.
De blaa tagsten blev overalt ombyttet med skifer. Den hele
restauration kostede 210000 kr.
I korets vinduer er anbragt glasmalerier.
Domkirken har en svær klokke, 1.34 m. i tvermaal ved
slagranden; øverst er en frise af spillende genier med sine
instrumenter, orgel, klokke, triangel o. s. v.; indskriften er i latinske
majuskler: «Laudate dominum in cymbalis bene sonantibus (priser
Herren med skjønt klingende cymbler). Claes Noorden et Jan
Albert de Grave me fecerunt Amstelodami (Amsterdam) Ao. 1707.»
Den mindste klokke har indskriften: «Soli deo gloria (Gud alene
æren). Me fecit Michael Carl Troschel. Hafnia (Kjøbenhavn) Ao.
1754.» Den midterste klokke er fra nyeste tid fra klokkestøberi
Nauen ved Tønsberg 1902.
Korskirken har gammelt navn Krosskirkja, ecclesia sanctæ crucis.
Den er en stenkirke, der ligesom Aarstad og Fane kirker var viet
til korset; den var oprindelig en treskibet langkirke med to taarne,
som endnu sees paa en tegning fra 1580.
Den nævnes først 1181.
Den brændte uden tvil 10de august 1198, 1247 og senere
1413, 1582, 1623, 1640 og 1702.
Ved de forandringer og ombygninger, som fulgte paa disse
ødelæggelser, og tilsidst ved udvidelserne i 1615 og 1632, hvor
den blev omdannet til korskirke, har den mistet det meste af
sin oprindelige hovedform; kun enkeltheder er igjen. Den vestre
rundbuede portal blev restaureret 1893.
Af altere nævnes Thorlaks i et testamente 1325 og et
Fruealter 1504, og de 10 000 ridderes alter. I buen over vestre
indgang er indhugget 1594. Kirken er nu indvendig 37 m. lang,
9.20 m. bred i vest og ’8.20 m. i øst.
Af sølvsager eier kirken blandt andet en kalk, givet af Kiels
Klim og Barbra Pedersdatter de Fine. Kirken har en stor
altertavle af Eilif Peterssen, fremstillende Kristus i Getsemane.
Kirken undergik en reparation i 1856—57 og i 1896—97
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
