Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
BEHGENS BY.
Kirken led en del ved branden i 1702, om den end blev
skaanet for ødelæggelse.
Kirken, eller rettere Maria-alteret, hovedalteret i kirken, eiede
i 14de aarhundrede 13 gaarde eller gaardparter, tilsammen paa
72Vs maanedsmatbol.
Under striden mellem geistligheden og baronerne i Erik
Magnussøns mindreaarighed holdt baronen Audun Hugleikssøn (fra
Jølster) i 1282 thing paa Mariakirkegaard, hvor han lyste den
stavangerske biskop Arnes mænd utlæge (fredløse), fordi biskopen
havde paalagt dem ikke at betale leding.
I 1408 gik kirken over i de tyske kjøbmænds hænder efter
bestemmelse af Aslak Bolt, dengang biskop i Bergen, senere
erkebiskop i Nidaros. De tyske kjøbmænd i Mariakirkens sogn havde
givet kirken nogle gaarde, Bøtagard og Englagard samt
Systre-gard. Han bestemte da, at kjøbmændene for fremtiden skulde
stelle med de anførte gaarde og alt andet, som tilhørte
Mariakirken.
Mariakirken gik da helt og holdent over til hanseaterne, og
der blev en tysk menighed.
Der kom mange gaver fra de tyske kjøbmænd. I tiden fra
1408—1528 erindres Mariakirken i 74 testamenter, foruden i dem,
som skjænker gaver til alle byens kirker under et.
Da Kontorets handel tog af, og tyskerne drog hjem eller tog
norsk borgerskab, og da det engentlige Kontor svandt ind, blev
det vanskelig at skaffe kirken indtægter. Kort tid før det hansiske
Kontor endelig var nedlagt, og da kun et par stuer endnu var
paa tyske hænder, tog den sidste sekretær, Schuckmann, ved sin
bortreise i 1761 alle regnskaber, deriblandt ogsaa Mariakirkens,
med til Lübeck, hvor de findes i Bergefahrernes arkiv.
Da den sidste tyske stue var solgt 1764, udstedte den 18de
februar 1766 Kontoret en deklaration, hvorefter det overdrog
Mariakirken til kongen.
Et reskript af 8de august 1771 bestemte, at kaldsret
herefter skulde øves af kongen, og at kirken, som de andre kirker,
skulde staa under stiftsdirektionen.
Den sidste tyske præst døde i 1830; det var vanskeligt at
faa sogneembedet besat, da der efter grundloven ikke kunde
udnævnes udlændinger til præster. Et forslag om at opløse
menigheden som tysk, vakte dengang sterk modstand.
Efter en lov af 9de august 1839 var det ikke længer nogen
pligt for nogen at høre til menigheden, kun en ret, og denne
medførte for en stor del øgede udgifter.
Efter nævnte lov var udsigterne for en tysk menighed til
at bestaa ikke store. Det blev kun et tidsspørgsmaal, naar
menigheden skulde ophøre som tysk. I 1857 blev det, som be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
