Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KIRKER OG KIRKEGAARDE.
443
rørt, tilladt, at der prækedes hver anden søndag paa norsk. Fra
1865 blev præsteembedet besat ved konstitution, og i 1868 ophørte
den tyske gudstjeneste. Ved kgl. resi. af 29de juli 1874 blev
der oprettet et nyt St. Maria sogn, som ved resolution af 30te
august 1884 flk nye og udvidede grændser.
Derved blev henlagt til Maria sogn strøget mellem
Wesen-bergsmuget, Øvregaten, Nikolaikirkealmenning og
Stenkjælder-gaten.
Præsten Albert Mowinckel, som udnævntes 1867 til
sognepræst til Mariakirken, var den sidste præst, hvem det ifølge
kgl. resi. af 28de december 1867 blev paalagt indtil videre at
forrette tysk gudstjeneste i «Tyskekirken». Endnu helt til 1857-,
næsten et aarhundrede efter at der eksisterede tyskere paa
Bryggen, forrettedes al gudstjeneste, prækenen indbefattet,
udelukkende paa tysk. I det første aar af Mowinckels
ernbeds-tid foregik gudstjenesten afvekslende hveranden søndag paa
norsk og hveranden paa tysk.
At der i det 19de aarh. prækedes paa tysk i Mariakirken,
var saa meget mere besynderligt, som præsten altid var norsk
embedsmand og norsk borger, og desuden var hele menigheden
blevet udelukkende norsk. Men der er mange nulevende borgere
i Bergen, som er døbt og konfirmeret paa tysk af norsk præst
derude i Tyskekirken.
Paa gravstenene paa kirkegaarden kan man læse, at flere
«jungfrauen» er «gestorben» i 1849, og nogle andre damer er
«gestorben» endnu i 1865 og 1866.
Mariakirken har 400 siddepladse.
Nykirken. Paa eller nær det sted, hvor Nykirken nu ligger,
laa i middelalderen Clemenskirken,• Klemetskirkja, ved
Erkebispe-gaarden, og den var nævnte gaards kapel.
Erkebiskopens kapel eller kirke omtales i tyske, ikke i norske
kilder fra middelalderen. I Bergens fundats, skrevet 1559 eller
1560, opføres Clemenskirke i en nordtysk fortegnelse fra 1378:
«Sancte Klemens Kerche by dem Bischopsgarden.»
Den nuværende Nykirke ligger paa den nordvestlige del af
tomten for erkebiskopens gaard og tildels udenfor samme.
Erke-bispegaarden nævnes gjentagne gange i norske diplomer. I 1309
nævnes erkebiskopens herberge; «sofnhærbyrgi virdulegs herra
Ei-lifs» var vistnok Erkebiskopsgaarden; i ethvert fald omtales i
1320 erkebiskopens huse paa Strand.
I 1376 nævnes et møde, som var holdt i «hviterade loptinu
i Erkebiskupsgardinum i Bergin», i det hvidkalkede eller
hvidmalede loft i Erkebiskopsgaarden i Bergen.
Underetagen var af sten og sandsynligvis ogsaa overetagen.
Gaarden findes nævnt i 1419, 1435 og 1472, endvidere i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
