Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÆLDRE KIRKER.
45»
Domkirken til Raadstualmenningen. Det heder: «Den havde
et merkelig høit taarn. Men Allehelgenskirke gjorde et godt gavn
den tid Kristoffer Valkendorf befalede, at man skulde tage dens
sten og gjøre den stenbro fra Domkirken og indtil raadhuset
med.» Kirkegaarden benyttedes endnu 1565, og af kirken var
endnu 1569 endel tilbage, som da gik under navn af «den øde
kirke», senere «den gamle kirke». Endnu i 17de aarhundrede
brugtes kirken som fængsel for «arrige skalke at kaste udi paa
vand og brød».
Efter Edvardsens beretning laa kirken lidt søndenfor det
nuværende Raadhus, hvor man paa hans tid (1674) bag i gaarden
saa en murbygning, som brugtes til ølkjælder. Denne blev 1770
—1774 indbygget i den gaard, som senere blev arbeidsanstalt
og med denne borttaget 1863 ved opførelsen af byens nye
arbeidsanstalt.
Ved nedrivningen af arbeidsanstalten i 1863 opdagedes
i muren et ganske simpelt, spidsbuet, smalt vindu. Den
bygning som nu staar der, den saakaldte annekterede raadstue
eller magistratsbygningen, samt tildels den nærliggende
tvangs-arbeidsanstalt, er vel for en del opført af Allehelgens kirkes
stene.
St. Jørgens kirke er før omtalt (pag. 445).
Laurentiuskirken, Lafrantz kirkja, laa nær Mariakirken. Stedet,
hvor bygningen laa, falder under den offentlige gate, ret i vest
for Mariakirkens hovedportal.
Laurentiuskirken omtales første gang i 1206, da
birkebeinerne gjorde udfald fra Sverresborg og slog baglerne paa flugt
trods overmagten.
Efter beretningen maa Laurentiuskirken have ligget lige ved
Mariakirken, vest for denne; thi de flygtende farer fra Mariakirken
forbi Laurentiuskirken og ned gjennem Miklegaard, der laa mellem
Mariakirken og bryggerne. Den var et kapel af beskedne
dimensioner, ikke sognekirke.
Den blev ødelagt i den store brand 1413; i 1421
skjæn-kedes der til St. Laurentius 10 mark, forudsat at man vilde lade
den opføre igjen; det lader til, at man har forsøgt paa det.
I 1427 faar den 1 tønde tjære og i 1438 5 mark. Sandsynligvis
har man maattet opgive bygningen.
Efter branden 1476 er den neppe bleven restaureret.
Peterskirken, Petrs kirkja, hvis kirkegaard omtales 1183, har
ligget ved Øvregaten (Langstræti hit efra), noget syd for
Mariakirken bag Bugaarden8 nordside.
I 1183 overfaldt Sverre Magnus Erlingssøn. Da Sverre
havde taget de udlagte vagtskibe og faaet kundskab om, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
