Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
BEHGENS BY.
Magnus’s hovdinger og mænd havde sine herberger, delte han sit
mandskab; han lod en del gaa iland ude paa Holmen, og en del
drog ind til Yaagsbotnen, og med hovedstyrken gik han selv op
paa bryggerne i den nordlige kant; en flok gik gjennem
Mikla-gard eller ad gaardens gjennemgang op paa Maria kirkegaard,
en anden flok tæt ved denne ind i Peterskirkegaard og saa op
til strædet.
Peterskirken havde kirkegaard nedenfor Øvregaten.
Da biskop Nikolas Arnessøn lod sætte ild paa Bergen 1198,
brændte hele byen fra Korskirken til Sandbru, eller til Holmen
nedenfor strædet, og ovenfor strædet fra Sandbru og ind til
Nikolaikirken. Der brændte ogsaa Mariakirken og 5 andre
kirker. Efter ildens gang maa St. Peterskirken have været
blandt disse.
Ved branden i 1248, som udbrød i gaarden Straum enn midt
i byen, søgte kongen uden nytte at standse ilden indenfor St.
Peterskirken, som brændte sammen med Mariakirken og alle
kirker her.
Endelig brændte den i 1413, vistnok ogsaa i 1476.
St. Peters kirke forekommer oftere i testamenterne, i det
hele 20 gange, fra 1368 til 1527.
Som de fleste af Bergens kirker blev den vel forladt ved
reformationstiden.
Peterskirken stod, om end øde, saa sent som til 1563.
Kirkens sten er formodentlig anvendt til opførelsen af de
nærliggende kjældere i Bredsgaarden. Kjælderne bærer aarstallet
1593, og hugne vekstene sees i murene.
Peterskirken var sognekirke. I et brev fra 1355 nævnes
«parochialis ecclesia Sancti Petri«.
St. Vilhelmskirken, Viljalnis kirkja, nævnes i middelalderen
kun engang (1310—1320) i Thorfinn i Henriksgards testamente
i Bergens kalvskind. Maaske er den forladt under
Stormanna-dauden. Efter opregningen af kirkerne i dette testamente kan
den enten have ligget paa Holmen eller snarere længere ude,
i Skuteviken, eller ytterst paa Stølen.
St. Agathæ kirke, AgAtu kirkja, nævnes og i Thorfinns
testamente. Den nævnes efter Allehelgens kirke og kan have ligget
paa Nordneshalvøen eller nær Allehelgens. Ogsaa denne kirke
kan maaske være forladt under Stormannadauden.
St. Margarette kirke paa Nordnes. I 1301 blev den saakaldte
falske Margrete brændt paa Nordnes; hun havde udgivet sig for
datter af Erik Magnussøn og blandt menigmand var det en
udbredt tro, at hun virkelig var det.
I 1319 maatte der paa et møde i Bergen fattes
bestemmelser for at hindre Margretes dyrkelse, og i 1320 udstedte biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
