Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KLOSTRE OG GILDER.
467
Bestemmelserne for augustinerne er affattede i saa
almindelige udtryk, at’ de maatte give anledning til afvigelser i mange
henseender.
Ordensdragten var i senere tider i almindelighed sort; den
hos os brugelige præstekjole er en efterligning af denne dragt,
hvilket kom deraf, at Luther var augustinermunk.
Kannikerne ved Domkirken i Bergen var ikke munke, men
de dannede en fælles korporation, der havde sine fælles boliger
paa Holmen i Bergen, der efter dem bar navnet Kommunen; de
forestod skiftevis den fælles husholdning.
Derimod var vistnok augustinerne ved Jonsklostret i Bergen
munke.
Cluniacenserne, der bærer navn efter et kloster Cluny i
Bourgogne, og cistercienserne, der bærer navn efter klostret
Cister-tium i Bourgogne, er egentlig reformerte benediktinere.
Benediktinerabbedierne fostrede mange udmærkede lærde,
men end flere usædelige og lade mennesker, som valgte dette liv
for at kunne svælge i yppig lediggang. Klostrenes rigdom tiltog
aar for aar, og usædeligheden voksede med rigdommen.
Aar 910 stiftedes et nyt kloster i Clngny eller Cluny
(Clu-niacum) paa sydgrændsen af Bourgogne. Stifteren Berno fornyede
Benedikts regel og føiede dertil flere strenge forskrifter om
afholdenhed fra kjødspiser, vedvarende taushed til visse tider m. m.
Af denne orden har der i Norge kun været et kloster,
Nidarholms. Det kaldes i flæng benediktiner- og
cluniacenser-kloster, fordi man ikke skjelnede nøie mellem dem, da de begge
fulgte Benedikts regel.
Cistercienserordenen er stiftet af Robert, en adelsmand fra
Champagne. Bedrøvet over munkenes regelløse liv stiftede han
nær ved Dijon 1098 klostret Citeaux eller Cistertium, i hvilket
en meget streng regel indførtes. Benedikts oprindelige regel
skulde punktlig efterleves.
Klostrene af den nye orden skulde anlægges langt fra
stæderne, paa øer, i skoge eller ørkener, som munkene skulde
opdyrke. Alle prægtige klæder og udsøgte spiser forbødes, og
klosterbygningens ydre skulde bære præg af armod og ydmyghed.
Denne strenghed gjorde, at ingen nye meldte sig, og den
tredje abbed var saagodtsom ene i Citeaux, da uventet den senere
berømte helgen Bernhard af Clairveaux i aaret 1113 indfandt sig
med 30 ledsagere og anholdt om optagelse. De nylig begyndte
korstog havde i høi grad vakt sværmeriet. Medlemmernes antal
tiltog med rivende hurtighed. Bernhard blev 1115 første
abbed til Clairveaux (Clara vallis). Han ansees med rette som
Cistercienserordenens egentlige stifter, hvorfor dens munke og
ofte kaldes bernhardinere efter ham. Hans vanvittige selvpinsler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
