Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
BEHGENS BY.
og asketiske strenghed gjorde ham i høi grad anseet. En ny
regel udkom med Benedikts regel til grundvold. Den hele orden
dannede en aristokratisk republikansk ståt, hvis medlemmer
aner-kjendte abbeden i Citeaux som sit hoved.
Snart glemtes imidlertid den oprindelige armod baade i det
ydre og indre. Moderklostret i Citeaux bebyggedes med udsøgt
pragt. Ordenen stod umiddelbart under paven, der bekræftede
regelen i 1119.
Der var en væsentlig forskjel mellem benediktinerne og
cistercienserne; de første lagde fortrinlig vægt paa lærdom og
literære sysler, medens Bernhard, der selv ingen lærd mand var,
ansaa kundskaber for unyttige, ja tildels skadelige, og derimod
udelukkende indskjærpede haandarbeider, agerbrug,
havedyrkning m. v.
Den oprindelige strenghed blev snart ved pavebuller og paa
generalkapitler formildet; armoden og tarveligheden afløstes af
rigdom og ødsel pragt baade i bygninger og levemaade. Klostrene
erhvervede sig udstrakte godser, kirker, fiskerier, ja endog kroer,
og cistercienserkirkerne hørte til de prægtigste bygninger i
kristenheden.
Ordensdragten var hvid eller graahvid, og over denne en
sort kappe udenfor klostret. Nonneklostret ved
Lungegaards-vandet hørte, som berørt, til denne orden.
Præmonstratensernes orden er stiftet af en adelig korherre i
Köln Norbert, født 1082, død 1134 som erkebiskop i Magdeburg.
Efter et udsvævende ungdomsliv forlod han sit kanonikat og drog
om som ivrig og heldig bodsprædikant.
Efter et mislykket forsøg paa at reformere kannikerne ved
Domkirken i Laon, hovedstad i departementet Aisne, trak han
sig med nogle ligesindede tilbage til Coucy-skog, et usundt sted nær
Laon. Den hellige jomfru selv anviste ham her en slette til
byggeplads (pratum monstratum, pré-montré, den anviste eng);
det her 1120 anlagte kloster flk navnet Prémontré {Præmonstratum)
og ordenen selv Præmonstratensernes. Den benævnes iøvrigt
ogsaa oftere Norbertinerordenen efter stifteren.
Norbert gav munkene Augustins regel; men til adskillelse
fra de øvrige augustinere bar de hvid dragt og hvid, firesnudet
hat eller baret.
Honorius II stadfæstede ordenen i 1126 og dens statuter.
Hver munk skulde ved midnat forlade sin seng for at holde bøn,
daglig udføre forskjellige foreskrevne gudstjenstlige handlinger,
indfinde sig i bodskapitlet for at udholde pønitens, samt hver
fredag lade sig piske; fasten skulde strengt overholdes hele
advent igjennem; kjødmad var stedse og overalt forbudt.
Dette forbud varede, som det synes, lige til slutningen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
