Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KLOSTRE OG GILDER.
489
Lampe og bankbogholder Jakob B. Eooter, der beholdt
bygningen med haven, men solgte marken til byen. I de følgende
aar ombyggedes og udstykkedes eiendommen; haven er nu fuldt
bebygget og samtlige bygninger nedrevne og erstattede med nye.
Johannes den Døbers augustinerkloster, Berfættrbræör at
Jöns-kirkja, St. Johannes up den Strand, kaldes ofte med kirkens navn
Jönskirkja. Kirken har, ligesom klostret, efter Bendixen ligget
ytterst paa høiden over Strandgaten. Mellem denne og det i
1916 afbrændte smug, Taarnsmuget, stødte man ved
udgravninger til en tomt i 1895 paa kirkens ytre sokkel, omtrent 10 m.
øst for smuget og omtrent 16 m. fra dettes hjørne. Sydligst
og kort fra dette smug, i det nu afbrændte Pundersmug, og
nær ved begges krydsning blev ved en gravning i 1896 i
bag-gaarden til Strandgaten nr. 18 fundet rester af søiler. Mellem
disse tomter ytterst paa høiden har man omtrent samtidig stødt
paa skeletter, og i 1902 paa grave, liggende paa en afsats i
fjeldet, baggaarden til eiendommen Strandgaten nr. 26. De her
nævnte steder brændte alle i 1916.
De aabne strøg over Markeveien, Fortunen og Engen
kaldtes Jonsvellir. I sagaerne nævnes Jonsvoldene allerede 1135,
men deraf følger dog neppe, at kirken har været til da. Snorre
kan nok have betegnet stedet «Jonsvoldene» efter et først senere
opstaaet navn; thi augustinerne kom ikke til Norge før tidligst
1152. Det kan dog ret vel være tilfælde, at kirken var
adskillig ældre end klostret; derfor kunde tale, at man altid kaldte
klostret Jonskirken. I Sverres saga nævnes 1198 Jonsbryggen,
Jonsvoldene og Jonskirkegaard. 30te januar 1311 nævnes
«Munkenes hus» (domus fratrum). Jonskirken selv nævnes først 1208.
Klostret var lidet og forholdsvis fattigt. Det brændte 1489
tilligemed hele den da bebyggede del af Strandsiden.
De tyske bergefareres testamenter uævner klostret 19 gange
mellem 1368 og 1476 og 3 gange mellem 1515 og 1517.
Sandsynligvis er det da kommet nogenlunde paafode igjen efter
branden. I 1547 lod Geble Pederssøn «føre herlige stene fra
Jonskirken» til istandsættelse af Domkirken. I 1552 var der
tale om at gjøre den forfaldne kirke til sognekirke. Kristian III
gav 22de juli 1552 St. Hanskirke og kirkegaard med et stykke
af grunden op mod marken til Bergens by for der at bygge et
raadhus, hvortil byen kunde benytte stene fra Allehelgenskirke;
men denne plan blev ikke udført, og kirken brændte 1561.
Absalon Pederssøn siger: «Kirken var hvælvet; saasnart som
taget var afbrændt, tog borgerne hjem skjønne «bremerstene» og
gjorde sig skorstene af » 1580 indrettedes et vagttaarn i
kirkens taarn, som formodentlig var i brug indtil branden 1702,
hvorefter det hele kompleks gik over i privat eie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
