Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492
BEHGENS BY.
hvorved de lettelig forveksledes med augustinerne ved Jonskirken.
Det lokale navn var inn til bræöra, i modsætning til
prædikebrødrene, ut til bræöra.
Den første kirke nævnes allerede i Sverres saga 1181, da
birkebeinerne ved bøndernes pludselige overfald paa Bergen havde
søgt ind ogsaa i Olavskirken.
Men Franciskanerordenen blev først antaget af paven 1223,
saa kirken synes ældre end klostret.
Kirken brændte i 1248.
Før midten af det 13de aarhundrede var klostret i Vaagsbotn
grundlagt, ligesom samme ordens klostre i Tønsberg og Konghelle.
Kirken brændte i 1270, hvorefter kong Magnus ydede ikke
mindre end 700 mark gangbar mynt til klostrets gjenopbyggelse,
den største gave, der kjendes til noget norsk kloster. Magnus
yndede klostret meget og benyttede flere gange dets munke i
diplomatiske sendelser. Da han døde 9de mai 1280, blev han
ogsaa begravet i kirken, som vel maa have været gjenopbygget da.
Klostret var, som det synes, omtrent fuldstændig 1296, men skal
ikke være indviet før 1ste mai 1301 af biskop Narve. Klostret,
og maaske ogsaa kirken, brændte atter 1464, og maaske i 1488.
Endnu 29de juli 1484 holdt provincen Dacia’s minoriter
provincial-kapitel i klostret. 1534 gav erkebiskop Olav munkene her en
tønde rug og en tønde spæk, saa klostret ialfald endnu da stod
ved magt. Hvorledes konventet ophævedes, vides ikke.
Klostret laa siden som halv ruin, der 1536 af Geble
Pederssøn indrettedes til bispebolig.
Klostrets bygninger var vidtløftige, og dr. Jens Skjelderup flk
derfor 13de mai 1565 kongens tilladelse til kun som
superintendentbolig at vedligeholde saa mange huse, som han trængte til,
«da klostret var stort begrebet og mange huse derpaa».
Biskopen vedligeholdt den østlige del, hvor bispegaarden
stod, indtil den 1840 reves ved latinskolens opførelse. Kirken
derimod blev efter Munkelivs brand 1536 bestemt til domkirke,
hvad den ogsaa nu er.
(»ilder. Gilde, oldnorsk gildi, var en forening eller et
broderskab, som holdt selskabelige sammenkomster, og som tillige havde
det øiemed at sikre medlemmerne hjælp i visse tilfælde.
Gilderne, som tilhører middelalderen, flk kirkens stempel og
blev indviede til Kristus eller til hellige mænd og kvinder. Gildet
var som en stor familie, og dets medlemmer var brødre og søstre.
De bad sjælemesser for sine afdøde brødre og hjalp hverandre i
ulykke og nød.
Gilder fandtes baade i byerne og paa landet; i byerne havde
befolkningen lettest for at slutte sig sammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
