Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KLOSTRE OG GILDER.
493
Snorre fortæller: Kong Olav (Kyrre) lod sætte det store
gilde (mikla gildi) i Nidaros og mange andre gilder i kjøbstæderne.
Men før var der drikkelag, som gik paa omgang (hvirfingsdrykkjur).
Det synes ikke usandsynlig, at det er Olav Kyrre, som indførte
gilderne i Norge.
Gilderne omtales sjelden i sagaerne, men der er bevaret tre
gamle gildeskraaer.
Gildebrødrene var, som berørt, forpligtede til at understøtte
og hjælpe hverandre. Ethvert medlem af gildet kunde, hvis han
trængte det, tage sin gildebroders hest eller skib og kræve følge
af sine brødre.
Gildebrødrene mødtes en eller flere gange om aaret til festlig
sammenkomst. Til gjæstebudet skulde hvert medlem bringe med
malt, hvoraf det øl bryggedes, som blev drukket ved gildet.
Under festen, som varede i flere dage, blev der drukket
minde-bægre til Kristi, Jomfru Marias, St. Peters, St. Olavs og alle
Helgeners minde.
Gildet havde et religiøst præg; de havde sit eget alter og
sandsynligvis sin egen kirke; St. Nikolaikirken ved Øvrestrædet i
Bergen har vistnok tilhørt Nikolaigildet.
Der kjendes en gulathingsskraa, som gjaldt for et gilde
indenfor Gulathingets omraade, men neppe i Bergen, maaske i
Sønd-hordland.
En anden norsk gildeskraa, bestemt for Olavsgildet paa
Onarheim paa Tysnesøen i Søndhordland, er bevaret. Skraaen
er forfattet i 1394, men gildet er meget ældre.
Gildet bestod baade af mænd og kvinder. Gildets store
aarlige fest begyndte om sommeren 29de juli paa dets skytshelgen
St. Olavs dag og varede, saalænge gildebrødrene vilde, og øllet rak.
Gilderne synes at være en blanding af selskabelige foreninger,
assuranceforeninger, begravelsesforeninger og halvt religiøse
institutioner.
Magnus Lagabøters bylov af 1276 forordner: «Vi skal holde
lagthing ... i Maria gildeskaale i Bergen paa rette thingsted.»
Paa samme maade skulde lagthinget i Nidaros holdes i Korsgildets
skaale og i Tønsberg i Olavsgildets. Talrige offentlige dokumenter,
kontrakter, skjøder o. lign. i begyndelsen af det 14de aarhundrede
er affattede i gildeskaalen. Gildets forsamlingshus brugtes som
byens raadhus. Forordningen af 1318 taler endog om
«gildeskaalen eller en anden almindelig (d. e. offentlig) bygning».
Sandsynlig var Bergens største gilde Mariagildet, som var
knyttet til Maria-alteret i Mariakirken eller kanske til kirken selv.
Det var vistnok borgernes gilde. Maria gildeskaale har ligget
ganske nær ved kirken. Nikolaigildet maa vel have været
forbundet medNikolaikirken eller med hovedalteret i kirken, som rime-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
