Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496
BEHGENS BY.
Ved kong Haakon Haakonssøns bryllup med hertug Skules
datter Margrete i 1225 omtales Julehallen og Sommerhallen samt
en større stue, hvori klosterfolkene blev beværtet. I 1247, da
Haakon blev kronet af kardinal Viljam af Sabina, fandtes blot
disse to haller, men det antages, at bygningen af Haakonshallen
begyndte ved denne tid, omkring 1247. Den var færdig, da
Haakons søn, Magnus Lagabøter, den Ilte september 1261 holdt
bryllup med den danske prinsesse Ingeborg, datter af kong Erik
Plogpenning.
Kong Haakon lod de tre haller i Kongsgaarden, Stenhallen,
Træhallen og Julehallen gjøre istand og udsmykke pragtfuldt.
Erkebiskop Einar forrettede vielsen, sandsynligvis i den store
Kristkirke. Bagefter blev der holdt bryllupsgilde i tre dage. I
Stenhallen beværtedes kongen, brudgommen, erkebiskopen,
lyd-biskoperne, Knut jarl, de fleste lendermænd, hirdstyrerne og de
gjæveste mænd. Dronning Margrete, bruden og hele hendes
følge, kvinder, klosterfolk og andre «gode» mænd flk plads i
Træhallen. I Julehallen var Agmund Krøkedans og Erling Alvssøn
værter; her var kjøbmænd, udlændinger og bymænd. Gjæsternes
antal beløb sig til 1900 foruden tjenerskabet. Beværtningen var
god, og der var meget vin (se ovenfor pag. 178).
Efter en beretning brændte hallen allerede i 1266. Det
antages, at Maguus Lagabøter har ladet den sætte istand, skjønt
de historiske kilder intet derom beretter.
Magnus Lagabøters søn, Erik Magnussøn, med tilnavnet
Præstehader, blev kronet i Kristkirken den 2deu juli 1280. Det følgende
aar, 1281, holdt kong Erik bryllup i Bergen med den skotske
kongedatter Margreta, der samtidig blev kronet i Kristkirken. I
1293 stod i Bergen Eriks andet bryllup med den skotske
jarledatter Isabella. Ved disse leiligheder har der vel fundet
festligheder sted, og det antages, at Haakonshallen er bleven benyttet
ved disse, skjønt de historiske kilder ikke omtaler det.
Det antages og, at hallen blev brugt ved Haakon V’s
hyldning i 1299. Den nuværende hovedportal fra sengotisk tid viser,
at den senere har været ved magt.
Under alle omstændigheder blev det tidsrum, da
Haakonshallen brugtes til kongelige fester, ikke langt; thi efter Erik
Magnussøns død i 1299 var Bergen ikke længer kongernes
residensstad.
Den 1329 og 1351 forekommende «stenstue», hvor
Gula-thinget holdtes i sidstnævnte aar, og den 1306, 1320 og 1324
omtalte «bredestue», som da brugtes til retsforhandlinger og
lignende, er maaske den store hal.
Hvorledes hallen blev benyttet i den senere del af
middelalderen, vides imidlertid ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
