Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KLOSTRE OG GILDER.
495
i Bergen, Oslo og Nidaros, og bergefarernes St. Katharina- og
Dorotheagilde i Bergen.
De to tyske gilder, St. Katharina og St. Dorothea, synes
tildels at være slaaet sammen eller ialfald at staa i den nærmeste
forbindelse med hinanden; St. Katharina havde sit alter hos
graa-brødrene, det vil sige i franciskanernes kirke (den nuværende
Domkirke), og dertil sluttede gildet sig. St. Dorotheagildet havde
sit alter hos sortebrødrene, prædikebrødrene, i dominikanernes
klosterkirke ved Buntelbo. Hellig Legems gilde havde ogsaa sit alter
hos dominikanerne. Hvor St. Olavs gilde havde sit, vides ikke.
Der synes at have været et Hellig-Trefoldigheds og et Barbara gilde
i Bergen.
Et St. Anna gilde har været knyttet til St. Hallvards kirke.
1 1514 udstedte erkebiskop Erik Valkendorf og 5 andre
biskoper, deriblandt Andor af Bergen, en skrivelse fra Oslo, hvori
de skjænker de bodfærdige, som besøger eller hjælper St. Anna
alter i St. Hallvards kirke i Bergen eller indtræder i det dertil
hørende gilde eller broderskab, 40 dages aflad. Der tales særlig
om gaver til bygningen, lys, prydelser eller hvadsomhelst andet
til kirken, eller om hjælp til hvad gildet behøvede, og om støtte
i testamenter eller udenfor saadanne. Sandsynligvis har
haandværkerne og i spidsen for dem skomagerne, der sognet til St.
Hallvards kirke, oprettet dette gilde, som ellers ikke nævnes; det ser
nd til, at det var nystiftet. Et St. Anna hus, som forekommer
et par gange efter denne tid, og som ved feiltagelse er kommet
med i opregningen af de gamle kirker og kapeller, har
formodentlig været gildehuset; det laa paa Kopren (Stølen).
Ældre bygninger.
Haakoiisliallen. Haakonshallen er den eneste, ikke geistlige
stenbygning, der er levnet fra middelalderen. Den blev opført
af kong Haakon Haakonssøn i midten af det 13de aarhundrede.
I det sidste kapitel af Haakon Haakonssøns saga, hvor
kongens mange byggeforetagender bliver opregnet, heder det: «I
Bergen lod han bygge Apostelkirken i Kongsgaarden af sten og
byggede en Olavskirke med kloster for sine egne penge. Han
forbedrede ogsaa Kongsgaarden med to gode stenhaller, en
stenmur omkring den og kasteller over begge portene.» Den ene
sten-hal er den nu staaende og restaurerede kongehal, den anden er
kjæmen i det af Erik Rosenkrands byggede store taarn, der
feilagtig gaar under navn af Valkendorfs.
De ældre verdslige bygninger paa Holmen var af træ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
