Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MUSEER OG SAMLINGER.
si r
Ingen af disse museer eller samlinger blev ødelagt ved den
forfærdelige ildebrand 15de januar 1916, skjønt samlingerne i
Vestlandske industrimuseum var truet.
Af denne beskrivelse af Bergens by var 29 ark indtil afsnittet
om Klostre og gilder (pag. 464) trykt før ildebranden af 15de
januar 1916, og beskrivelsen var i det hele afsluttet i 1915.
.Men i det følgende er gjort de forandringer og tilføielser, som
denne store brand har gjort nødvendig.
Bergens museum. Museet i Bergen er stiftet i 1825 af
eidsvoldsmanden stiftamtmand W. F. K. Christie.
Christie tog afsked som stiftamtmand allerede i januar 1825,
kun 46 aar gammel. Hans helbred var da medtaget.
Efterat han havde taget afsked, og efterat byen havde feiret
ham ved borgerfester, udstedte han den 25de april 1825 en
indbydelse til at danne en forening for «at tilveiebringe i Bergen et
museum af oldsager og kunstsager og et naturaliekabinet af
indenlandske naturalier», dels gjennem frivillige gaver, dels
gjennem aarlige pengebidrag.
Den opgave, Christie stillede, var meget omfattende; det
gjaldt oldsager og levninger af den katholske kultus, alslags
naturalier, af mineral- som plante- og dyreriget, mynter og
kunstprodukter af metal, ben, træ etc., saavelsom malerier og tegninger.
Det skulde blive en antikvarisk samling og en naturhistorisk
samling, samt en myntsamling og et billedgalleri; hertil kom
bogsamlingen.
Christie opnævnte selv bestyrelsen for det vordende museum;
det var biskop Neumann, konsul A. Konow, overlærer Sagen,
apotheker Bull, apotheker Monrad og sproglærer Forvald. Disse
sammen med Christie selv vilde opbevare de gaver, som maatte
komme.
Allerede før 1824 havde Christie samlet gjenstande, bestemte
til at indlemmes i museet: pergamentbreve, sjøvækster,
insekter, fiske, fugle, mynter og adskilligt andet. Disse gjenstande
udgjorde Christies bidrag til museet og var grundstammen i dette.
Der var i juni 1825 givet betydelige gaver til museet, og
der var tegnet mere end 80 medlemmer af den forening, som
tænktes stiftet.
Fra 1825 til 1833 var museet privat indretning, opretholdt
uden offentligt bidrag og var kun tilgjængeligt for medlemmerne
af den forening, Christie havde stiftet.
I 1825 havde Christie erhvervet samtykke til, at museet
kunde bruge den store sal i Seminarium Fridericianum til
samlingen, og den flyttede snart ilid der.
Indkjøbene i det første aar var meget faa. Indtægterne fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
