Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508
BEHGENS BY.
april 1825 til april 1826 var 365 spd., udgifterne var kun 95
spd. 12 skill.
1826 blev museet aabnet for dem, der ydede aarlige bidrag
til foreningen, og dem, der havde sendt gaver; andre fik ikke lov
til at se samlingen.
Det meste arbeide udførtes af Christie selv, der var museets
første konservator og endog præparant.
I hele denne tid var museet Christies museum, og det
vedblev at være saa længere frem i tiden.
Der er en omhyggelig ført korrespondancebog fra hele
Christies tid.
Snart skrev han breve til præster om at skaffe oldsager, fugle
og fiske, snart gjaldt det runeindskrifter eller manuskripter, som
blev indsendt, og saa maatte han indkassere forfalden
kontingent.
Foruden Christie var Neumann en ivrig samler, som paa
sine visitatsreiser støvede op gamle kirkelige gjenstande, ligesom
han vakte interesse hos præsterne.
I 1831 erhvervede museet præsident Klagenbergs hus ved
Lungegaardsvandet med tilliggende have og vognskur for 11 080 kr.
Det var et gammelt træhus nær Lille Lungegaardsvand med
façade mod øst og med ni værelser.
Den første generalforsamling holdtes i 1833. I virkeligheden
var det dog fremdeles Christie, som styrede det hele til gavn
for museet.
I 1829 begyndte Christie, biskop Neumann og overlærer
Sagen at samle materialer til et periodisk, antikvarisk skrift, som
skulde udgives.
Denne forening, der efter det af den udgivne tidsskrift
«Urda» kan kaldes Urda-foreningen, fortsatte sin virksomhed fra
1829 til ud i 1843, kun med den forandring, at nogle nye
medlemmer kom til. Senere blev det skik, at museets direktører
alle var medlemmer af denne særskilte forening, som i
virkeligheden var det samme som museets bestyrelse. I 1834 udkom
lste hefte af «Urda» og i hvert af de følgende tre aar et hefte,
saa første bind ikke var afsluttet før i 1837. Sidste hefte af
«Urda» udkom i 1847.
Aijtallet af museets betalende medlemmer var noksaa stort,
og udgifterne var smaa, da næsten alt arbeide udførtes af den
ulønnede bestyrelse. I 1838 var der 495 medlemmer, det meste,
der nogensinde har været.
I 1835 fik museet en aarlig bevilgning af 100 spd. af
op-lysningsvæsenets fond. Dette var af betydning i økonomisk
henseende, men det havde den -følge, at institutionen maatte
tabe den private karakter. Det varede ikke mange aar, før de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
