Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEATRE OG SKUESPIL I BERGEN.
527
Teatre og skuespil i Bergen.
T. Blanc skriver i 1884 i «Norges første nationale scene»
(Bergen 1850—63): «Det viser sig jo endnu den dag idag, at
bergenserne er de af vort lands befolkning, som fortrinsvis er i
besiddelse af dramatisk begavelse ; allerede i sin naturlige
kvik-hed og smidighed, sit medfødte lune og sin gemytlighed, sit
sprogs blødhed og bøielighed besidder de egenskaber, der kan
hjælpe den dramatiske kunstner et godt stykke paa vei.»
Den første beretning om opførelse af skuespil i Bergen giver
mester Absalon Pederssøn, som i 1562, vistnok om sommeren, lod
opføre «Adams fald» paa kirkegaarden mellem Domkirken og
Latinskolen (se Absalon Pederssøns Kapitelsbog 7de marts 1563).
Absalon Pederssøn beretter, at han lod det opføre med megen
umag og bekostning. Stykket synes at have gjort lykke, og
specielt nævnes en af eleverne, Nils Hielt fra Hjeltland, som
spillede sine roller godt. Han blev i 1569 kapellan hos præsten
i Fane.
I de følgende aar opførtes en række komedier med skolens
rektorer som sceneinstruktører, og skolens elever spillede. Der
opførtes dels klassiske ting som «Andria» og «Phormio», dels
nyere stykker i norsk bearbeidelse, som den tyske «Komedien
om studenterne».
De latinske skuespil havde vel særlig sprogøvelse for øie,
medens den tyske studenterkomedie tog sigte paa det belærende.
Disse skolekomedier var kosmopolitiske og havde ingen
særlig lokal interesse, men viser kun, at Bergen paa det omraade
fulgte med sin tid.
Aaret 1571 bragte ogsaa en lokal tragedie, «Tragoedia de
imaginibus» («Tragedie om billederne»), hvilken første gang
opførtes 14de august 1571 paa Domkirkegaarden, idet rektor John
Jamt, Absalons efterfølger i rektoratet, havde sceneledelsen.
Stykket var skrevet paa norsk; i vore dage vilde man vistnok
ikke have kaldt stykket en tragedie, men en revue. Det
behandlede borttageisen af helgenbillederne i Domkirken, en bergensk,
billedstrid, som blev til en kamp mellem stadens geistlige og
verdslige øvrighed.
Paa synoden i Bergen i juni 1569 var der nemlig vedtaget,
at nogle figurer af voks, som hang i kirkerne, formodentlig
votiv-billeder, skulde fjernes, og at alle helgenbilleder i kirkerne skulde
borttages.
I Bergens Domkirke var der billeder fra den katholske tid,
og det hed, at «nogle gamle kjærringer tilbad dem». 28de
december 1570 befalede biskopen skolemesteren at fjerne to af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
