Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528
BEHGENS BY.
store billeder paa høialteret. To af dem blev staaende. Det er
striden om disse billeder, hint skuespil sigtede til.
Skolekomedierne fortsætter i det 17de aarhundrede som
tilstelninger til underholdning og belærelse. De var ikke længere et
privilegium for kathedralskolen, ogsaa de private skoler i Bergen
spillede offentlig komedie. Latinskolens folk likte ikke dette; thi
lærere og elever havde ikke overflod paa penge, og de tjente
nogle skillinger ved komediespillet.
Øvrigheden traadte til og ordnede konkurrancen, idet biskop
Nils Paasche og slotsherren Knud Urne fastsatte i en forordning af
14de september 1617 om «Norske, danske og tyske Skoler i
Bergen og deres Tjeneres officio», at ogsaa de private skolemestere
skulde have tilladelse til at spille kristelige komedier; dog skulde
enhver skolemester selv veilede sine elever.
Efter reglement af 1632 kunde de private skoler lade sine elever
«agere smaa kristelige komediespil paa skolevis», dog ikke i
fastetiden (vistnok for ikke at konkurrere med latinskolen), men ved
Philippi Jacobi tid (1ste mai).
Medens skolekomedierne fortsatte sin virksomhed, begyndte
den fremmede professionistkomedie saa smaat at vise sig. Den
første, som forsøgte sig i denne retning, var maleren Salomon
von Haven, som kaldes dels «gjøgleren Salomon», «Salomon
skildrer», «Salomon kontrafeier». Han var født i Stralsund og
havde vanket viden om, før han havnede i Bergen. Her
ernærede han sig baade som «gjøgler» og som «kontrafeier» eller
maler.
Skuespillet begyndte at løsrive sig fra de geistlige lærde
skoler. Salomon von Haven opførte mythologiske skuespil i
Bergen i 1636, og studenter hjalp ham. Nykirken var det sted,
hvor han opførte disse «hedenske historier», som Michel
Hofnagel kalder dem. Salomon gjøgler tilhørte ikke de ærværdige
stænder, i hvis hænder det bergenske skuespil hidtil havde
ligget.
Corfitz Braem, som kom til Bergen i 1673 paa Tønnes
Jansens gode skib «De bock van Bergen», var gjæst hos byens
raadmænd og andre. Hans værter førte ham til skolekomedie. Den
latinske skoles elever spillede da ikke længer paa kirkegaard eller
i skolestue, men i Tugt- og Manufakturhusets store sal, der
senere benyttedes til kirke. Stykket var den høit skattede
tragi-komediae «Susannæ historia» af Ribe-bispen Peder Jensen
Hegelund.
Med Corfitz Braems notis om «Susanna» paa tugthussalen
slutter de kjendte meddelelser om skolekomedier i Bergen. Man
har vistnok fortsat med dem endnu en tid fremover, men deres
blomstringstid er forbi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
