Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580
BEHGENS BY.
jord og græs overhyllet, indtil kansler Ove Bjelke lod lægge der
et batteri med stykker».
I 1665 var der anlagt 4 batterier paa «Swantsburg». Den
14de juli samme aar blev der, efter Hofnagel, bragt kanoner op
paa Sverresborg for at prøves. De rettedes mod byen, og fra en
skarpladt kanon gik kuglen forbi Domkirken og faldt i Store
Lungegaards vandet. «Derefter skjød de over Vaagen mod
Strandsiden, og kuglen berørte Jan Sandersens skorsten og gik gjennem
Abraham malers kjøkken lige over hovedet paa hans kone, der
stod med et barn paa armen, og derfra over til Anders Wegeners
posthus, hvor den gik gjennem vinduet, faldt saa ned paa bænken
under vinduet og rullede derfra hen til kakkelovnen, hvor den
blev liggende.» Kuglen var paa 18 pund.
I 1665 blev der opsat palissader omkring Sverresborg, og i
1667 gjordes en udfaldsport i borgens volde.
Ove Bjelke byggede ogsaa et vagthus og murede kjældere.
Dengang strakte befæstningsværkerne sig fra Sverresborg over
Skuteviken og lige til Rothaugen.
Sverresborgs fæstningsværker maa snart være komne i
forfald. I generalløjtnant Christian Gyldenløves rapport i 1695 heder
det, at den redoute «Schwartzborg» var i en slet tilstand. Han
mente, at det var bedre at demolere værket og anvende
materialerne til Fredriksberg.
I 1722 var efter borgermester Fasting det af Ove Bjelke
opførte batteri øde, «saa derpaa nu ei holdes vagt eller
befæstning».
Da man i 1801 frygtede for fredsbrud, blev der til
Sverresborg ført 2, senere 3 kanoner.
Efter krigens udbrud i 1807 blev fortet istandsat og
monteret med 6 kanoner, og i 1812 fik det sin nuværende form.
Haakon Haakonssøn lod i midten af det 13de aarhundrede
de paa Holmen staaende kongehaller omgive af en stenmur med
to porte og et taarn over hver port. Den ene port vendte mod
Vaagen, den anden mod byen.
Rester af kong Haakons mur findes endnu i den mur, der
fra Rosenkrands taarn strækker sig til det nuværende
vagtlokale. Af de to taarne laa sandsynligvis det ene paa
Rosen-krandstaarnets plads, og det andet der hvor det lille taarn ved
indgangen til borggaarden nu ligger.
Da vitaliebrødrene i 1393 havde plyndret byen, efterlod de
en tysk besætning paa Kongsgaarden. Denne besætning i Bergen
maatte bøde med livet, da fehirden i Nidaros, Otte Rømer,
stormede og erobrede slottet (pag. 212).
I 1429 brændte vitaliebrødrene kongshallerne, og murene
ødelagdes (pag. 218).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
