Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGENS BEFÆSTNINGER.
581
Ved vitaliebrødrenes overfald i 1429 brugtes kun buer og
krigsmaskiner.
Da Jørgen Hanssøn Skriver i Kristian l’s tid var
befalingsmand, blev befæstningsarbejderne gjenoptagne mellem 1514 og
1523. Den forfaldne ringmur blev gjenopført, og der byggedes
to taarne. Det ene af disse laa over den østre del af muren,
lige ved den saakaldte «Kroppedam» (krabbedam). Dette taarn
benævntes i almindelighed «Hundetaarnet», senere ogsaa
«Tyve-taarnet», da det fandt anvendelse som fængsel. Det andet
taarn har maaske ligget, hvor det ene af kong Haakon
Haa-konssøns taarne laa, og hvor Erik Rosenkrands senere opførte
«det store taarn». Paa Jørgen Hanssøns tid begyndte man at
kalde fæstningen «Bergenhus».
I 1529 blev Eske Bilde lensherre, og han lod af militære
hensyn de paa Holmen staaende to Kristkirker samt
Apostelkirken rive.
Valkendorf sørgede for, at muren holdtes istand, og at der
var skyts tilstede. I 1560 blev Erik Rosenkrands lensherre, og
han opførte det store taarn, der rettelig skulde bære hans navn,
skjønt det ofte benævnes Valkendorfs taarn.
I 1566—67 er der udbetalt løn til arbeiderne ved taarnet,
saa det er opført ved denne tid.
Taarnet byggedes i 6 etager, hvorigjennem førte en
vindeltrappe af sten og en løngang. Det havde 5 kjældere, hvoraf
de 4 var hvælvede. Rundt taget førte en vægtergang med
skyde-skaar. Rosenkrands skal ogsaa have ladet murene omgive med
palissader, indenfor hvilke der skal have været holdt hjorte og
hinde.
Om Bergens fæstningsværkers historie har oberst J. Wahl
meddelt oplysninger:
Efter inventarielister fra 1623 og 1633 var bygningernes
tilstand i det hele slet. Lensherren Henrik Thott (fra 1642) lod
fra landporten søndenfor Slottet og langs dettes vestside bygge
3 batterier eller bolværk. Ligeledes opførte han omkring Slottets
nordre og østre side jordvolde samt 4 smaa bastioner med 2
land-porte. Paa den yderste ende af «Kommunen» anlagdes et
for-værk med batteri; udenfor den yderste pynt blev anlagt et
blokhus ; han rev ned det forraadnede tag paa Kongehallen og opførte
i denne hytter for 50 mand og en banket, hvorpaa soldaterne
kunde staa og skyde. Allerede før var bygningen indrettet til
batteri, ialfald var der lagt kanoner i 1629. I Henrik Thotts tid,
1644 og 1645, blev de første skandser anlagt paa Nordnes og
et blokhus sat udenfor Sydnes.
I Ove Bjelkes tid blev 1650 endog bygget et blokhus af
bolværk midt paa Vaagen; men det ødelagdes i 1663 af storm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
