Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOI.KNING.
3
ældre tid og fra landdistrikterne i den sidste menneskealder, er
det lidet sandsynligt, at der nu er nogen anthropologisk ensartet
befolkning.
At den bergenske befolkning tidligere blev opblandet med
udlændinger, tyskere, dansker og slesvigere, englændere, svensker
og hollændere, er sikkert nok.
I et langt afsnit af byens historie har udlændinger, især
tyskere, spillet mestre. Men antallet af disse udlændinger har
neppe været saa overdrevent stort; de har især tilhørt
borgerskabet, medens den store del af befolkningen, arbeiderklassen,
vistnok har været norsk.
Man kjender fødestedet for 6—7000 mænd, som har taget
borgerskab i Bergen imellem aarene 1550 og 1751.
Efter Bergens Borgerbog var der i tiden fra 1550 til 1751,
eller i 200 aar, 9 279 mænd, som tog borgerskab som
handelsmænd eller haandværkere. For 6 526 af disse er, efter N.
Nicolaysen, fødested angivet, og af disse tilhørte 3 552 eller 54.4 pct.
Norge og dets bilande, medens 2 974 eller 45.6 pct. var indflyttet
fra udlandet. Af de 3 552 norske borgere var 2102 eller
59.2 pct. født i Bergen, men vel for en del sønner eller
efterkommere af ndlændinger. 800 af de norske borgere var fra de
bergenhusiske amter, især fra Nordre Bergenhus amt. Af
østlændinger var der kun omtrent 100.
Af de 2 974 udlændinger var 1 607 eller 54.1 pct. tyskere,
758 eller 25.5 pct. danske og slesvigere, 353 eller 11.8 pct.
englændere, 147 eller 5 0 pct. svensker, 103 eller 3.5 pct. fra
Nederlandene og 6 fra de romanske lande.
Men disse tal tør ikke lægges til grund for en opgave over
antallet af udlændinger hos den samlede befolkning.
Den paa Kontoret bosiddende befolkning synes ikke at have været
betydelig. I aarene 1600 til 1629 udgjorde antallet af dem,
som paa Kontoret døde i pestaarene 1600, 1618 og 1629 kun
5.2, 6.2 og 2.7 pct. af det samlede antal dødsfald. Hvis
byens-befolkning da var 8 000, blev det kanske 4—500 tyskere paa
Kontoret; og saa kommer hertil de tyske haandværkere.
Det angives vistnok, at der var 2 000 tyskere, som stormede
Munkeliv kloster i 1455, men det er tal, der ikke støtter sig til
nogen tælling. Da Valkendorf var lensherre i Bergen i 1556—60,
anslog han de tyske haandværkeres antal til 250.
Byen var i det hele liden; der var i middelalderen og senere,
helt til 1660, neppe over 8 000 indbyggere, saa om tyskerne ikke
var saa talrige, har de dog udgjort en ikke ringe del af
befolkningen.
Det bør erindres, at det længe var forbudt hanseaterne paa
Tyskebryggen at gifte sig. Naturligvis flk adskillige af dem børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>